Men ret beset er emnet for lille til at blive et kabinetsspørgsmål, hvilket det var på nippet til at udvikle sig til takket være himmelråbende dårlig ledelse af regeringen fra statsministerens side. Ikke bare oppositionen, men også mange socialdemokratiske vælgere må i dag sidde med spørgsmålet: Hvorfor ville Helle Thorning-Schmidt så gerne være statsminister? Tilsyneladende har SRSF-regeringen ikke noget overordnet, fælles projekt eller en idé om, hvor man ønsker at bringe Danmark hen. Jo, regeringspartierne vil forbedre landets økonomi og have flere i arbejde. Men det mål kan de borgerlige partier også sagtens tilslutte sig.

En betalingsring handler i bund og grund om at finde en måde at opkræve nogle ekstra afgifter på. Det har de nuværende regeringspartier, hvis ret skal være ret, heller ikke lagt skjul på. Dertil kommer det rent trafikale - at få nedbragt trængslen af biler i det indre København. Et trafikproblem som alle erkender er påtrængende. Ulykken er, at først og fremmest Socialistisk Folkeparti, men uden større modstand fra Socialdemokraterne og de Radikale, har koblet afgifter sammen med trafikløsninger i troen på, at man stod med et genialt forslag. Venstrefløjens fodfejl er, at man har hængt fast i overbevisningen om, at en bil er et luksusprodukt for »de rige«. Men sagen er, at for mange mennesker er bilen på grund af bosætning, familieforhold, arbejdspladsens placering, daginstitutioner, indkøb med meget mere simpelthen en nødvendighed. Som i sagen om »fattig-Carina« afslører især SF, at man ikke har ringeste anelse om, hvordan almindelige lønmodtageres hverdag hænger sammen.

Til dette manglende forarbejde kan lægges, at betalingsringen ville påføre de samme lønmodtagere en ekstraudgift. Omegnsborgmestrene i hovedstaden, hvoraf ikke få er socialdemokratiske, kunne forudse yderligere trafikale problemer i deres kommuner, og som et yderligere krydderi på diskussionen kan man så konstatere, at den kollektive trafik, der skal udgøre alternativet til privatbilismen, fungerer skidt i dag og ikke har udsigt til at komme til at fungere bedre inden for en kortere tidshorisont. Det er så den kollektive trafik, statsministeren tilsyneladende vil søge at finde ekstra penge til, så SF-partner Villy Søvndal ikke står helt klædt af til skindet.

De problemer, der nu har ført til et stop for betalingsringen, kunne statsministeren have forudset og imødegået, hvis hun havde gjort sit forarbejde ordentligt. Det havde nok været klogt, hvis regeringsforhandlerne var gået lidt mere i detaljer, mens de sad på hotellet på Amager. Nu fremstår regeringslederen og regeringen ikke bare forpjusket, men som politikere, der ikke aner, hvad de selv vil. Det løser jo ikke hovedstadens trafikproblemer. Frem for bare at finde et antal millioner yderligere til kollektiv trafik, må regeringen gennemtænke en samlet trafikplan for Københavnsområdet. Det er den konkrete del, som kan løses med god vilje og seriøst arbejde. Den pinagtige krisestyring er en mere kilden sag, som risikerer at forfølge statsministeren i resten af hendes regeringsperiode.