Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Pas på - opsvinget kommer!

»Vi kan risikere at afskære os muligheden for at holde arbejdspladserne i Danmark.«

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Efter mere end syv magre år er der endelig udsigt til, at et mere håndfast opsving i dansk økonomi kan tage sin begyndelse. Blandt arbejdsgiverne i Berlingske Business’ toplederpanel svarer knap dobbelt så mange, at de er optimistiske i forhold til at skabe nye arbejdspladser, som der er pessimister. Det er en tangering af de mest positive forventninger i toplederpanelets syvårige levetid.

Og det er virkelig positivt. Men er vi parat? Spørgsmålet er, om de ledige hænder er skruet rigtigt på til opgaven.

Opsvinget efter finanskrisen har været fodslæbende, når man måler på væksten i den samlede økonomi. I løbet af 2016 er der imidlertid kommet knap 50.000 flere i arbejde, den største stigning siden økonomien buldrede derudaf i 2007. Helt så meget vil arbejdsmarkedet ikke vokse i år, mener de fleste økonomer, men svarene fra toplederne tyder på, at der fortsat vil være et endog stort behov for arbejdskraft til ledige job.

Skulle behovet for arbejdskraft blive lige så stort som sidste år, vil vi slet ikke kunne omsætte det i beskæftigelse. Den officielle arbejdsløshed er lige nu 4,2 procent eller 114.000 personer. De kommende job burde altså i teorien kunne besættes. Men der kan godt mangle arbejdskraft, selv om der er ledige hænder. Der kan mangle faglige færdigheder inden for særlige områder, og der kan mangle motivation til at skifte fag eller tilegne sig nye kompetencer eller til overhovedet at være aktivt jobsøgende. Der kan også mangle geografisk mobilitet.

Dansk Erhverv advarer netop om, at en fortsat stigende beskæftigelse i samme takt som i fjor vil betyde, at der bliver mangel på arbejdskraft i København allerede kort efter sommerferien. I resten af landet vil det kunne føre til betydelig mangel på kvalificerede ansøgere til de nye job inden årets udgang.

En sådan flaskehals på arbejdsmarkedet ville føre til »overophedning« og få opsvinget til at bremse op, inden det bliver omsat i nye arbejdspladser til gavn for hele Danmark – både beskæftigede og ikke-beskæftigede. Skal vi udnytte det åbne vindue for at sikre vores velstand, kræver det fortsat omstilling fra alle parter.

Der er i løbet af 2016 sket en positiv forandring i forventningerne til flygtninge og familiesammenførte som arbejdskraft. Hvor det tidligere kun var tre procent, der som udgangspunkt blev betegnet som egnede til at komme ud på arbejdsmarkedet, er det nu halvdelen. Antallet af flygtninge i ustøttet beskæftigelse stiger stærkt. Stadig er kun halvdelen af ikke-vestlige indvandrere i arbejde, mens det er tre ud af fire blandt danskere af dansk oprindelse. Kulturændringer tager tid.

Det kan i denne sammenhæng få uheldige konsekvenser, at greencard-ordningen for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft i sommer blev afskaffet, og kravet til løn under beløbsordningen blev hævet til 400.000 kroner. Inden for efterspurgte brancher som IT kommer specialister på mange niveauer, og vi er i en reel konkurrence med lande som Tyskland om at tiltrække den rette arbejdskraft. Vi kan risikere at afskære os muligheden for at holde arbejdspladserne i Danmark.

Det sætter vinterens debat om behovet for fortsatte reformer og eventuelt at udsætte pensionsalderen i relief.

Det er ikke tiden at sidde på hænderne.