Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Pape kalder tvangsindgreb »Stasi-agtige« - og derefter vedtager han flere

På trods af de stik modsatte intentioner bliver der vedtaget flere og flere såkaldte tvangsindgreb - undtagelser fra Grundlovens princip om boligens ukrænkelighed. Vi har brug for stærke politikere, der sætter foden ned.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har i årevis kritiseret myndighedernes tusindvis af kontrolbesøg i private hjem uden dommerkendelse. Hidtil har han dog ikke haft det store held med at ændre på tingene Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

»Boligen er ukrænkelig« står der i Grundlovens paragraf 72, hvorefter der paradoksalt nok bliver opremset en række krænkelser af netop privatlivet inden for hjemmets fire vægge, som alene kan ske med en retskendelse i hånden. En lille indskudt sætning fortæller tilmed, at hvis politikerne har gjort en »særegen undtagelse« i loven, behøves ingen retskendelse. Så kan myndighederne vade direkte ind i dit hjem. Hvor mange af den slags undtagelser, der kan vedtages, før ukrænkeligheden bliver en vittighed, står der ikke noget om.

Grundloven er ikke nok i sig selv. Vi har også brug for stærke og besindige folkevalgte, der kan værne om dens bogstav. Det blev illustrereret her i avisen mandag: En tværministeriel arbejdsgruppe har i en endnu ikke offentliggjort rapport fundet omkring 500 steder i lovgivningen, hvor myndighederne er undtaget fra princippet om boligens ukrænkelighed og derfor kan trænge ind på privat område uden varsel.

Det sker hver eneste dag: Over 200.000 gange om året foretager en lang række myndigheder – for eksempel inden for fødevarer, miljø, arbejdsmiljø eller skat – den slags uvarslede kontroller, som kan være meget ubehagelige for de borgere, der oplever at få uventet besøg af myndighederne på deres private ejendom.

Naturligvis kan kontrol nogle gange være nødvendig. Men der er næppe tale om »tungtvejende samfundshensyn« hver eneste gang, hvilket ellers - ifølge formand for Advokatrådet, Peter Fogh - bør være tilfældet for at retfærdiggøre et brud på ukrænkelighedsprincippet.

Arbejdsgruppen er nedsat af justitsminister Søren Pape, som længe har været særdeles bekymret. »Smutter der så noget mellem fingrene på os, når vi ikke længere via Stasi-agtig kontrol kan se alting? Jo, det gør der jo nok. Men borgernes retssikkerhed må trods alt stå øverst i forhold til systemer, der nidkært skal kunne kigge alt igennem,« sagde han som nyslået konservativ formand i 2014.

Yderst fornuftige ord, som dog klinger hult i dag. For antallet af tvangsindgreb har de seneste år været støt voksende: 46 nye bestemmelser, der handler om myndighedernes adgang til at gennemføre tvangsindgreb uden retskendelse, er kommet til alene i 2017. Regeringen har altså - stik imod intentionen udadtil - fortsat med det, justitsministeren kalder »Stasi-agtig kontrol«.

Det er beskæmmende. Og det er nok også derfor, at denne avis har haft meget svært ved at få aktindsigt i arbejdsgruppens rapport, som ellers var færdig. Men hvorfor i alverden bliver en regering, som ønsker at skære i antallet af tvangsindgreb, ved med at producere flere?

Flere eksperter peger på politikernes behov for at virke handlekraftige, når enkeltsager dukker op i medierne – »mere kontrol« er et hurtigt og let svar på mange politiske problemer. Det er en plausibel forklaring, for der er altid langt fra principielle holdninger til praktisk politik.

Og der bliver kun endnu længere, når systemet er stærkt og politikeren svag. Embedsmænd løser problemer inden for lovens rammer. Det er godt og effektivt, men der er også brug for politisk retning og politisk lederskab. Ellers kan demokratiet ødelægge sig selv indefra.

De 500 undtagelser kan inden for Grundlovens rammer forsvares formelt, men ikke politisk. Det er på tide, at stærke politikere sætter foden ned. Justitsministeren må mande sig op og stå ved sine hårde, men rigtige ord fra 2014.

AMALIE LYHNE