Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

På borgernes bekostning

En skatteminister kan ikke gang på gang med troværdigheden i behold drive sin butik på borgernes og ansattes bekostning og slet ikke, når det viser sig, at myndighederne var blevet advaret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiske principper og idealer har det sjældent nemt, når principperne møder virkeligheden. Dilemmaer opstår, når overordnede samfundshensyn, måske med store økonomiske konsekvenser, støder ind i politiske idealer.

De seneste år har SKAT gang på gang skabt voldsomt ubehagelige dilemmaer, både for socialdemokratisk og borgerligt ledede regeringer. Venstre, der for tiden har ansvaret for Skatteministeriet, har i sit principprogram nogle formuleringer om borgernes forhold til myndighederne. “Den offentlige sektor er til for borgernes skyld - ikke omvendt,” står der blandt andet. Men gang på gang har Folketinget, med Venstres deltagelse, foretrukket løsninger, der har belastet borgerne til fordel for myndighederne.

Bedst kendte eksempel er de  forkerte ejendomsvurderinger, hvor myndighederne uanfægtet fortsætter opkrævningerne på alt for ofte forkert grundlag. Mens man arbejder på at opfinde et nyt system, har politikerne løst det akutte problem ved at forhindre, at borgerne kan klage.

SKATs automatiske system til at opkræve skatterestancer, EFI, er et andet kendt eksempel på, at skiftende regeringer stort set konsekvent prioriterer systemhensyn højere end borgernes retssikkerhed. Som det fremgik af denne avis onsdag, blev SKATs direktør advaret om store problemer i EFI, inden han ignorerede dem og satte systemet i gang i 2013. En af advarslerne kom fra Skatteministeriets Interne Revision, der fortalte, at der blandt restancerne forekom krav, som for længst var forældede og burde være afskrevet. Det lå lige for at antage, at det nye system ville inddrive gæld på ulovligt grundlag. Samlet blev der optalt 259 alvorlige og fire kritiske fejl i et system, der fik adgang til automatisk at tage penge fra borgerne.

Sidste efterår måtte EFI lukkes, da det blev klart også for SKAT, at systemet opkrævede penge ulovligt. Resultatet er stærkt voksende gældsposter og kaos for berørte borgere. Den direktør, der prioriterede systemets behov for at opkræve penge over hensynet til borgerne, er stadig direktør. Og mens SKAT arbejder på at opfinde nye opkrævningssystemer, har Folketinget løst problemet med forældelsesfrister ved at suspendere dem.

I en anden SKAT-skandale, der handler om tyveri af udbytteskat for milliarder, er ledende medarbejdere hjemsendt, mens de afventer tjenestemandssager. De pågældende har ønsket deres sager gennemført for åbne døre, hvilket burde være en selvfølge i et retssamfund. Men minsandten om ikke Venstres skatteminister synes, det er vigtigere at tage hensyn til Bagmandspolitiets efterforskning, som - måske eller måske ikke - kan vanskeliggøres, hvis dørene åbnes.

Principper og idealer har det som nævnt nogle gange svært, når de møder virkeligheden. Nødsituationer kan kræve, at overordnede hensyn vejer tungere end borgerhensyn. Men nødsituationer kan ikke vare evigt. En skatteminister kan ikke gang på gang med troværdigheden i behold drive sin butik på borgernes og ansattes bekostning og slet ikke, når det viser sig, at myndighederne var blevet advaret.

Et andet sted i Venstres principprogram står, at “forvaltningen skal være præget af åbenhed, gennemsigtighed og kvalitet.” Med det forløbne år in mente bliver det svært ikke at trække voldsomt på smilebåndet, næste gang regeringspartiet drøfter principper.