Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Overvægt og dårlige undskyldninger

»Man kan diskutere formen på TV3s reality-program. Men budskabet er helt efter bogen.«

(Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ernst van Norde

Fedme udgør et stort samfundsproblem i mange lande, herunder Danmark, hvor næsten halvdelen af befolkningen er overvægtig. Det er formentlig årsagen til, at TV3 har valgt at lave programmet »Min fede træner«, der handler om, hvordan man taber sig. Fire kendisser skal tage på i vægt og dernæst hjælpe fire overvægtige danskere med at motionere mere og spise bedre, så de kan komme ned i vægt.

Det lyder som en hæderlig ambition, men programmet er blevet mødt af en del kritik. Det er blevet kritiseret for at slå plat på fede menneskers trængsler, for at udstille overvægtige og insinuere, at de sagtens kan tabe sig, hvis bare de tager sig lidt sammen. Det sidste er interessant. For samtidig med, at fedme er en folkesygdom, er man tiltagende betænkelig ved at pålægge den enkelte et ansvar for egen krop. Så »fatshamer« man, som det hedder på moderne dansk. Men faktum er, at vi får flere og flere overvægtige i Danmark, og at det belaster sundhedsvæsenet. For nylig viste en undersøgelse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse, at en person med et BMI på mellem 30 og 40 koster cirka 10.000 kroner mere om året i sundheds- og plejeudgifter end en gennemsnitlig dansker. Cirka 14 procent af befolkningen har til orientering et BMI over 30.

At man bliver overvægtig kan i nogle tilfælde begrundes med genetisk disposition, men skyldes overvejende en uhensigtsmæssig livsstil og manglende viden om kost og motion. Bliver man tyk af at spise pizza, drikke cola og bevæge sig så lidt som muligt? Ja, det gør man som regel, og det burde der ikke være noget kontroversielt i at fastslå, heller ikke i et TV-program, som deltagerne helt frivilligt har stillet op til.

Men det er en af den offentlige debats yndlingsdiscipliner at finde stakler, man kan have ondt af, og nu er det så fire overvægtige deltagere i et reality-program. Tænk, at programmet tillader sig at opstille det ideal, at det er bedst at være slank. Ja, og tænk, at Sundhedsstyrelsen med sine talløse kampagner tillader sig at gøre det samme.

Selv om en bevægelse som FedFront forsøger at bilde os alle ind, at det er skønt at være tyk, og at alle, der mener noget andet, fatshamer, kommer vi ikke udenom, at der er samfundsmæssige problemer forbundet med befolkningens stigende overvægt. At det både har konsekvenser for statens økonomi såvel som for den enkeltes livskvalitet, at hver niende dansker i dag er ekstremt overvægtig. Hvordan er det kommet dertil? Og hvorfor rammer fedme især i de lavere indkomstgrupper? Det giver programmet os ikke svar på, men det anviser en vej ud, selv om sandheden kan være ilde hørt i en tid, hvor det er nemmere at være et offer end en, der gør noget ved egne vilkår.

Forholdet til egen krop er et prekært emne, hvad talrige debatindlæg i trykte og sociale medier vidner om. Men ét er at acceptere, at man ikke 100 procent lever op til egne kropsidealer, noget andet er at lade stå til. Genetiske dispositioner er man ikke selv herre over. Men de overvægtige, som ikke kan henføre kiloene til sygdom, har faktisk mulighed for selv at vælge en sund og mindre risikopræget tilværelse i stedet for livet i sofaen og de dårlige undskyldninger. Trods alt er det i årevis strømmet ud med anbefalinger om fornuftig levevis fra myndigheder og sundhedsorganisationer. Man kan diskutere formen på TV3s reality-program. Men budskabet er helt efter bogen.