Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

OPP kræver nytænkning

I dagens Danmark er det efterhånden de færreste private virksomheder, der ejer deres bygninger selv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De lejer sig ind eller lader et ejendomsselskab opføre en passende bygning, som ejendomsselskabet tager husleje for. Det giver en lang række fordele. Ejendommen bliver finansieret, drevet, vedligeholdt og fornyet af en virksomhed, som er ekspert i at drive en ejendom effektivt. Og den virksomhed, der lejer sig ind, slipper for at bruge tid og kræfter på ejendomsdrift. Ud af den trafik er der opstået et nyt helt erhverv. Det kaldes facility management. Nu ser det ud til, at ideen også er ved slå an i det offentlige. Her går den ganske vidst under en anden betegnelse: Offentligt Privat Partnerskab (OPP). I dagens avis fortæller vi om Region Syddanmark, der har planer om at opføre psykiatriske hospitaler som OPP-projekter. I sidste uge hørte vi om kommuner og pensionskasser, der er interesserede i at gå sammen på OPP-basis om kloaksystemer og overløbsbassiner, der er et væsentlig led i klima-tilpasningen af vores infrastruktur.

OPP har været på dagsorden i det offentlige i en årrække, men er stødt ind i en række forhindringer. Den hårde er, at kommuner og regioner i princippet kan låne pengene billigere selv på de internationale lånemarkeder. Pensionskasserne, der leder efter langsigtede investeringsprojekter, skal selvsagt have et højere afkast. Men de største barrierer er i virkeligheden de bløde. Politikere og embedsmænd er vanemennesker, og de elsker kontrol helt ned i detaljen. Skal en OPP-løsning fungere kræves et tillidsfuldt samarbejde mellem parterne. Det vil til gengæld være i både det offentlige og pensionskassernes interesse dels fordi vi får sat gang i fornyelsen af den offentlige bygningsmasse, som er blevet forsømt i årevis. Dels fordi brugen af private aktører medfører, at ejendomsdrift og drift af andre tekniske anlæg, som det offentlige benytter, bliver optimeret og dermed skaber grobund for det afkast, som pensionskaserne skal have.

Vi er kommet så langt, at selv SF nu begynder at tale positivt om Offentligt Privat Partnerskab. Det er i sig selv glædeligt. Til gengæld er det ærgeligt, at vi først ser ud til at komme i gang nu. Sverige, hvis økonomi i modsætning til Danmarks buldrer derudaf, har praktiseret OPP-løsninger i de sidste tyve år. Landet er i øvrigt også længere fremme med egentlige privatiseringer i ældre-plejen og i sundhedssektoren, hvor perspektiverne og gevinsterne er endnu større end ved udlicitering af det offentliges ejendomsdrift.

Det er i krydsfeltet mellem det offentlige og det private, at der kan skabes basis for den »vælfærdsindustri«, som mange mener er en af de brancher, der kan forny dansk erhvervsliv i de kommende år. Den udvikling tager nu sin spæde begyndelse med de »ufarlige« OPP-projekter, som overfladisk set kun handler om »mursten«.

Men skal vi videre, er det også nødvendigt at få sat mere gang i udliciteringer og privatiseringer af andre offentlige service-opgaver. Det kræver nytænkning - ikke mindst hos lokalpolitikerne. Den har vi - med region Syddanmark som undtagelsen - endnu tilbage at se demonstreret på en overbevisende måde.