Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Opgør med “utanförskabet”

Danmarks måske største udfordring i de kommende år er de hundrede tusinder af mennesker i den erhvervsaktive alder, som lever af andre folks penge fremfor at tjene dem selv. En markant gruppe blandt dem er indvandrere, hvis erhvervsfrekvens er væsentligt lavere end etniske danskeres. Både for den enkelte ledige og for samfundet har det store omkostninger at stå uden for arbejdsmarkedet, og Venstres udspil i dag om et øget pres på kommunerne for at forstærke indsatsen for at få dem i arbejde er påtrængende nødvendigt. Danmark har brug for et opgør med det, som svenskerne kalder »utanförskabet«, altså udelukkelsen fra arbejdsmarkedet.

Venstres udspil tager udgangspunkt i de påfaldende store forskelle i kommunernes evne til at bringe indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Med brug af økonomiske piske og gulerødder kan kommunerne givetvis presses til at lære af de bedste blandt dem. Men udspillet rummer også en indbygget uretfærdighed over for de kommuner i udkantsområderne, hvor antallet af arbejdspladser faktisk falder. Det er indlysende svært for en kommune som Langelands Kommune at finde beskæftigelse til indvandrere end i en kommune, hvor der er vækst. Ligeledes er der store forskelle på arbejdsevnen og arbejdsvilligheden blandt forskellige ikke-vestlige indvandrere. Asiatiske indvandrere klarer stort set sig selv, mens mellemøstlige indvandrere er langt sværere at motivere til at forsørge sig selv. Særligt svære er kvindelige indvandrere fra Mellemøsten. Om det skyldes kulturelle forskelle eller andre årsager skal være usagt. Men forskellen er tydelig, og kommuner med de tunge indvandrere fortjener ikke at blive behandlet på samme måde som kommuner med indvandrergrupper, der stort set ikke behøver hjælp for at blive selvforsørgende.

Venstres integrationsudspil er desværre langt fra nok til at gøre et større indhug i gruppen, der burde være i arbejde. Der skal mere til. Hvorfor er det østeuropæere og ikke indvandrere, der plukker bær, gør rent og udfører alle mulige andre job i servicefagene? Hvorfor er det ikke indvandrerkvinder, men unge studerende, der står bag disken hos McDonald’s? Det upopulære svar er, at det ikke kan betale sig for hverken indvandrere eller for mange etniske danskere at tage de job. Lavtlønnede job giver kun marginalt mere, end hvad man kan få på offentlig forsørgelse. Det er det virkelige problem, som Venstre da også har fokus på med forslagene om at lette skatten på arbejde i bunden af indtægtsskalaen og med den bebudede »moderne kontanthjælpsreform«. Selv LOs afgående formand, Harald Børsting, har påpeget nødvendigheden af, at det »altid skal kunne betale sig at arbejde«. »Og det ærgrer mig i den grad, at det er Venstre, der er eksponent for det. Det burde være fagbevægelsen og »Det Kongelige Danske Socialdemokrati«, tilføjede han.

Både regeringens integrationsudspil i sidste måned, og nu Venstres, vil lægge mere ansvar på kommunerne. Men for begge gælder, at de slet ikke er tilstrækkelige i sig selv. Den store og vanskelige del, der gør op med forsørgelsessamfundet, mangler.