Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Olieprisfaldets farlige fristelser

»Olieprisfaldet rummer store fristelser, især for politikere, der jagter nye indtægter til staten.«

Læs mere
Fold sammen

Hos alle, der kører forbi tankstationernes prisskilte, pibler en stille indre jubel frem i disse mørke vinterdage. Benzinpriserne falder og nærmer sig ni kr. literen. Det er kun seks måneder siden, vi betalte over 12 kr. for en liter benzin. Var det ikke for det danske skatte- og afgiftssystem, ville prisfaldet slå endnu stærkere igennem på forbrugerprisen. Eksempelvis koster den olie, vi henter op af Nordsøen, nu kun 45 dollars pr. tønde. I juni i fjor kostede en tønde olie 115 dollars. Historisk har olieprisen svinget meget. Derfor kan prisen også stige igen, men alt tyder på, at vi i hvert fald det næste års tid kan imødese en væsentlig lavere pris på olie, end vi har været vant til. Den stærkt reducerede oliepris er et resultat af flere forhold. For det første er den globale efterspørgsel mindre i disse år på grund af den økonomiske stagnation og den lavere vækst i Kina. Desuden har USA øget sin produktion af skiferolie dramatisk. I den situation ser olieproducerende lande med store reserver som f.eks. Saudi-Arabien en interesse i at holde olieprisen nede. Dels for at stimulere efterspørgslen og fastholde olie som del af energiforsyningen, dels for at udkonkurrere de nye amerikanske konkurrenter, der har svært ved at få udnyttelse af skiferolie til at lønne sig, hvis olieprisen kommer under 60 dollars.

Læs også: Dramatisk prisfald - er kobber det nye olie?

Olieprisfaldet har mange gunstige virkninger. Det gør os endnu mere uafhængige af de ustabile regimer i Mellemøsten. Desuden stimulerer de lave priser det økonomiske opsving. Men olieprisfaldet rummer også store fristelser, især for politikerne. Allerede i år kommer staten til at mangle et provenu af beskatning af Nordsøolie på omkring ti mia. kr. I finansloven er der regnet med en gennemsnitlig oliepris på 88 dollars. Det giver bl.a. problemer for regeringens togfond, der finansieres med afgifter på Danmarks olieudvinding i Nordsøen. Dertil kommer, at der mangler finansiering til den meget dyre grønne omstilling af dansk økonomi, som ikke bliver billigere af olieprisfaldet. Derfor argumenterer de grønne organisationer nu for at indføre forhøjede afgifter på benzin og olie. Dels for at sikre statskassens indtægter, dels for at forebygge, at »danskerne begynder at fråse i billig benzin til skade for klimaet«. Regeringen er også på vej med en ny vækstpakke og initiativer, der skal få flygtninge og indvandrere i arbejde. Disse initiativer kræver finansiering, og de lave oliepriser gør det fristende for en socialdemokratisk regering at dreje på afgiftsskruen.

Læs også: Verdensbanken skruer ned for vækstforventningerne

Der er imidlertid grund til at advare mod afgiftsforhøjelser på benzin og olie. Nu, hvor opsvinget endelig er på vej, skal det ikke bremses af nye afgifter. Desuden vil den øgede økonomiske aktivitet som følge af lave oliepriser i sig selv udløse et større skatteprovenu til staten, selv om det muligvis ikke kan kompensere for de faldende indtægter i togfonden. Dertil kommer hensynet til Danmarks internationale konkurrenceevne. Vi kan ikke påregne, at andre lande neutraliserer virkningen af olieprisfaldet med nye skatter. Endelig er der hensynet til den grønne sektor. Men her skærper olieprisfaldet blot presset for at levere bedre og billigere løsninger inden for vedvarende energi. Det pres lever branchen under i forvejen. Det skader ikke at øge det en smule.