Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Østrigs valg bør skabe stof til eftertanke i Bruxelles

Foto: ALEX HALADA. Østrigs formentlig kommende kansler, Sebastian Kurz.
Læs mere
Fold sammen

Søndagens valg i Østrig bød ikke på de store overraskelser, men til gengæld på stor forandring. Meget tyder på, at lederen af Østrigs konservative parti ÖVP, Sebastian Kurz, kommer til at danne regering med det EU- og indvandringskritiske FPÖ. Den hedengangne Jörg Haiders frihedsparti fik EU til at se rødt, da de konservative i 2000 dannede regering med det dengang helt unge parti, og af frygt for en europæisk højredrejning indførte man sanktioner mod Østrig.

De konservative og socialdemokraterne har ellers dannet regering i Østrig stort set siden Anden Verdenskrig, men Kurz har slået sig op på en hård kurs, hvad angår indvandringspolitikken, og været særdeles medvirkende til at få lukket ned for den såkaldte Balkan-rute. Det har mange østrigske vælgere sat pris på og kvitteret for ved valget. I det hele taget er meget ændret siden 2000. Ikke mindst den store migrantkrise fra 2015 har været med til at gøre indvandringspolitik, der indtil for få år siden blev kaldt for populistisk, mere spiselig for en stor del af vælgerkorpset i en lang række europæiske lande. Det har bl.a. medført en opblomstring for indvandringskritiske partier, der som oftest også ser køligt på det europæiske projekt.

Det kan man begræde eller juble over, alt afhængigt af politisk temperament, men under alle omstændigheder er det afgørende, at den for tiden hårdt trængte europæiske union forstår at lytte til det folk, der udgør Europa.

Det kan ikke siges ofte nok, at vi nu, hvor Storbritannien er ved at forlade unionen, hvor der sås tvivl om det amerikanske lederskab, hvor Mellemøstens uro fylder mere og mere i Europas byer, og hvor et gammelt fjendebillede fra øst rører på sig i ny form, har brug for et stærkt Europa, der står sammen om vores liberale demokrati.

Som man kunne læse i Berlingske forleden, håber Ruslands præsident, Vladimir Putins, parti på, at en østrigsk regering, hvor det Rusland-venlige FPÖ indgår, kan blive en snublesten for EU-medlemslandenes fælles kurs i spørgsmålet om Ukraine og sanktioner mod Rusland.

»I betragtning af højrepartiernes mere nøgterne forhold til Rusland kan man regne med en forbedring af dialogen med Østrig, som vi selvfølgelig vil styrke målrettet fra parlamentets side,« udtalte den fremtrædende russiske politiker Konstantin Kosatjov. Bemærk brugen af ordet »nøgterne«. Her er tale om klassisk newspeak.

At man i en russisk avis kunne læse overskriften »Kurz er vor« – en direkte henvisning til slagordet »Krim er vort« – skal Sebastian Kurz ikke holdes til ansvar for. Der er snarere tale om russisk ønsketænkning. Selv om Kurz har talt for en lidt blødere tilgang til Rusland i spørgsmålet om Ukraine, er han langt fra at være Putinist. Men mange europæiske partier et godt stykke ude på højrefløjen – og i Grækenland det venstreorienterede Syriza – ser med noget mildere øjne på Putins Rusland end Kurz. Det ved russerne godt, og de benytter enhver lejlighed til at finde sprækker i det europæiske samarbejde.

Det østrigske valg viser vigtigheden af, at EU formår at lytte til borgernes bekymringer, så de også fremover betragter Bruxelles og ikke Moskva som løsningen på deres problemer.