Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nyt parti jokker på venstrefløjens ømmeste tå

Forfatteren Lotte Dalgaard er initiativtager til det nye venstrefløjsparti med kritisk tilgang til indvandring. Fold sammen
Læs mere

Om det vil lykkes for de tre stiftere af det nye venstrefløjsparti, Uafhængige Demokrater at samle 20.000 underskrifter og bane sig vej til Folketinget, skal man være varsom med helt at afvise. Mange tog grueligt fejl og levnede ingen chancer for hverken Nye Borgerlige, Alternativet eller Liberal Alliance, som i dag alle tre formentlig er levedygtige partier.

Der er opbrud i partistrukturen – se bare på valget i Frankrig. Vælgerne er trætte af de gamle partier, og Uafhængige Demokrater sætter med sin særegne kombination af den yderste venstrefløjs økonomiske politik og krav om at stoppe al indvandring fingeren på venstrefløjens ømmeste punkt: Den slappe udlændingepolitik.

Læs også: Danmarks nye parti: »Blå blok skal ikke have patent på at være indvandringskritiske«

Det samme gjorde Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, da han for nylig krævede et klart løfte fra Mette Frederiksen (S) om ikke at samarbejde med venstrefløjen og de Radikale på udlændingeområdet efter næste valg. For nok har Socialdemokratiet været ude på en lang og smertefuld rejse mod nye erkendelser og en strammere udlændingepolitik. En af partiets fremtrædende profiler, Mattias Tesfaye, har ligefrem beskrevet forsømmelserne og slingreturen fra Svend Auken til Mette Frederiksen i en meget omtalt bog, så ingen er i tvivl om, hvad der er sket.

Men hvad hjælper det, hvis Socialdemokratiet danner en regering, som nødvendigvis må blive afhængig af Enhedslisten, de Radikale og Alternativet. Det er her, det nye venstrefløjsparti og Thulesen Dahls krav til Mette Frederiksen kommer ind i billedet og gør Socialdemokratiets dilemma lysende klart.

Selv om Socialdemokratiet i sin egen selvopfattelse opfandt velfærdssamfundet, tog det partiet flere årtier at indse, at den store indvandring af flygtninge og familiesammenførte undergraver det danske samfund. Og selv om partiets egne borgmestre på den københavnske vestegn sendte byger af advarsler om ghettoer, parallelsamfund og værdiskred til partifællerne på Christiansborg, så lukkede man ørerne og varmede sig i sin egen selvgode humanisme. Og selv om de årlige udgifter til integration steg og steg, og anden og tredje generation heller ikke fik tag i arbejdsmarkedet, fastholdt man udskamningen af Dansk Folkeparti og andre, som havde set bæstet og truslerne i øjnene.

Nu skal man aldrig skælde ud på dem, der rent faktisk er kommet til fornuft, og Socialdemokratiet bakker i dag op om regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Men samtidig er man nødt til at slå fast, at det fortsat kun er en borgerlig regering, der er garant for at bevare en stram kurs over for indvandring og det skred i værdier, som den har ført med sig.

Som den radikale gruppeformand Sofie Carsten Nielsen sagde til Jyllands-Posten som en kommentar til DFs krav, vil partiet »selvfølgelig« kræve indflydelse på udlændingepolitikken, hvis man skal være parlamentarisk grundlag for en S-ledet regering. »Vi bakker ikke et politisk projekt op, der er defineret af en fællesmængde mellem Mette Frederiksen (S) og Dansk Folkeparti,« sagde hun. Om ikke andet kan man håbe, at disse Uafhængige Demokrater kan ruske op i nogle stivnede dogmer i den røde blok.