Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nyt jobfradrag er goddag mand økseskaft

»Det nye jobfradrag er i den konstruktion, der tegner sig, et misfoster.«
Læs mere
Fold sammen

Om det overhovedet lykkes at lande en aftale i forhandlingerne om skattelettelser og stramninger over for udlændinge, er stadig uvist. Men en af de brikker, der tilsyneladende er opnået enighed om, er at indføre et helt nyt jobfradrag for de laveste indkomster. Alle skattelettelser er som udgangspunkt gode, og lettelser i bunden tjener et godt formål. Men fradragets konstruktion og måden det gøres på, er det, man på jævnt dansk kalder goddag mand økseskaft.

Fradraget, som ifølge et udkast til en skatteaftale koster i omegnen af fem milliarder kroner at indføre, tilfalder indkomster mellem 160.000 og 350.000 kroner om året, og aftrappes derefter for indkomster op til 510.000 kroner om året. Det betyder, at det for ledige på dagpenge og kontanthjælp bedre kan betale sig at tage et arbejde, og det er godt og i tråd med regeringens løfter. Men den gradvise aftrapning for mellemindkomsterne betyder til gengæld, at gevinsten ved at tjene mere for dem, der har en årsindkomst på mellem 350.000 og 510.000, forsvinder eller bliver meget lille, fordi deres fradrag bliver mindre.

Samlet set går regnestykket i minus. Finansministeriet har beregnet, at effekten er, at udbuddet af arbejdskraft vil falde med 1.500 personer. Og det er helt galt og stik imod, hvad der er behov for. Skattesystemet skal understøtte, at flere gør en ekstra indsats og ikke det modsatte.

Derfor er det nye jobfradrag i den konstruktion, der tegner sig, et misfoster. I en tid med mangel på arbejdskraft og flaskehalse flere steder er der ikke råd til at gennemføre reformer, som direkte vil få færre til at arbejde og betale skat.

Lars Løkke Rasmussen har siden den første dag i valgkampen i 2015 haft som mål, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være større forskel på det, man får i overførselsindkomst og det, man kan tjene ved at tage et lavtlønnet job. Derfor skal man have færre penge som ledig og betale mindre i skat ved at arbejde. Så langt så godt.

Ambitionen er med jobreform 1 – indførelsen af kontanthjælpsloft med mere – nået et godt stykke ad vejen. Der er i dag langt flere, der får en pæn økonomisk gevinst ved at arbejde. Men det nytter ikke noget, at man med anden del – jobreform 2 – indfører et skattesystem, som har negative konsekvenser for andre og for samfundsøkonomien som sådan. Så ender det i ideologi for ideologiens egen skyld.

I forvejen har man desværre opgivet alle planer om at sænke topskatten og hæve grænsen for at betale topskat. Og en fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget er tilsyneladende også taget helt af bordet. Det betyder, at der ikke bliver rokket ved marginalskatten – skatten af den sidst tjente krone – overhovedet for de højeste indtægter. Og det er en skam, at Dansk Folkeparti på den måde har ladet sig skræmme af misundelseskampagnerne fra Socialdemokratiet og den røde fløj. For lettelser i toppen har så stor en positiv effekt på arbejdsudbuddet, at de omtrent tjener sig selv hjem, fordi flere har incitament til at tage ekstra arbejde.

Endnu er de sidste søm ikke slået i en endelig skatteaftale, hvis den da overhovedet bliver til virkelighed. Et godt råd er at se på jobfradragets konstruktion en gang til.