Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nyt håndværkerfradrag er lapperi på et sygt skattesystem

Det vil være enklere end fradrag at sænke personskatten generelt. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

Så er det igen tid at ryste posen med skattefradrag. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil gerne ændre på det fradrag, som man i dag kan få for håndværkerarbejde og service i hjemmet. En rapport om en tilsvarende svensk fradragsmodel viser, at man kan komme langt mere sort arbejde til livs, hvis man målretter skattefradragene til mere service – rengøring, børnepasning, havearbejde, vinduespudsning og den slags – og mindre håndværk. Det giver god mening, især når man tager i betragtning, at byggebranchen lige nu har hænderne fulde på grund af det økonomiske opsving.

Der er ganske vist endnu ikke i regeringen taget stilling til, om boligjobordningen skal ændres, men mon ikke sommermeldingen fra Lauritzen er et forvarsel om, at fradraget meget vel kan blive en del af efterårets skatteforhandlinger? En ændring af det, der populært kaldes håndværkerfradraget, vil i givet fald langtfra være den første. I midten af 1990erne introducerede Nyrup-regeringen og Mimi Jakobsen et tilskud til rengøring, havearbejde med mere i hjemmet – en hjemmeserviceordning. Efter nogle år blev den imidlertid nedlagt og erstattet af et fradrag målrettet service og energibesparende forbedringer af boligen. Senere blev den afskaffet og igen indført i en udvidet version.

Hver gang en ny regering er trådt til, har man ændret og skruet på fradraget og målrettet det nye hensyn. Lige så ofte har argumenterne for overhovedet at opretholde fradraget ændret sig. Nogle gange har der været lagt mest vægt på at gøre sort arbejde hvidt, andre gange at skabe et arbejdsmarked for ledige uden uddannelse eller at hjælpe stressede børnefamilier med det huslige. Fradraget har også i nedgangstider været brugt til at sætte gang i en kriseramt byggebranche, eller det har ganske enkelt været moralsk motiveret i, at det er alt for dyrt at få foretaget reparationer og udført serviceydelser i hjemmet, når der skal betales moms og to gange indkomstskat både af håndværkeren og boligejeren.

Det sidste er nok det mest solide argument for at opretholde et fradrag og sænke skattetrykket. Men i stedet for alverdens fradragsordninger burde man se på det egentlige problem. Nemlig at den høje skat på arbejde og de høje marginalskatter betyder, at det for en højtlønnet overlæge for eksempel bedre kan betale sig at male sit eget hjem og bygge sin egen carport fremfor at gøre det, han eller hun er bedst til – tage sig af syge patienter. For at betale en maler eksempelvis 10.000 kroner skal han med topskat tjene mere end det dobbelte, og med 25 procents moms oveni, bliver det ofte til gør-det-selv arbejde og en tur i Silvan.

Den høje skat på arbejde i Danmark svækker produktiviteten og er roden til masser af dårligdomme, som mange års debat om fradrag for service og boligforbedringer hver gang er med til at gøre tydelige. Man kan sagtens lappe og forsøge at afbøde nogle af de værste og mest absurde konsekvenser af en høj marginalskat. Men det er og bliver lapperier, og det vil være både enklere og mere retfærdigt at sænke personskatterne generelt. En gevinst både for børnefamilierne, det hvide arbejde, byggebranchen og dem uden uddannelse.