Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nye uniformer i gadebilledet

Soldater bevogter den jødiske synagoge i København fredag morgen 29. september. Fra i dag indsætter Forsvaret soldater i forbindelse med bevogtningsopgaver i København og ved grænsen i Sønderjylland. Det er besluttet politisk, at i alt 160 soldater skal aflaste betjente ved grænsen og i bevogtningen af jødiske institutioner. Ingen ved, hvor længe de bevæbnede soldater skal stå på gaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Soldater iført uniform og bevæbnet med forsvarets standardriffel bliver nu en del af hverdagen i de dele af København, hvor der er særlig risiko for terrorangreb.

Hos nogle udløser synet af bevæbnede soldater modvilje. Blandt andre mener Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, at »det som udgangspunkt er udansk at sætte militæret ind i fredstid.« Andre, som eksempelvis den pensionerede oberst Lars R. Møller, mener, at soldater er særligt velegnet til at beskytte mod terrorangreb, fordi soldater er langt bedre uddannet i våbenbrug end politifolk i almindelighed er.

Men uanset holdningen til at bruge soldater til bevogtning af udsatte civile mål, er det en kendsgerning, at den stigende terrortrussel, bandekrig og øget pres på Europas grænser kræver flere ressourcer, end politiet råder over. Derfor er det ganske enkelt nødvendigt, at samfundet indsætter de ressourcer, der kan løse opgaven.

Soldaterne har hos politiet fået en ekstra uddannelse til netop denne opgave, og arbejder i øvrigt under politiets kommando. En del af forsvaret, nemlig Hjemmeværnet, har i mere end et år udført en – ubevæbnet – opgave ved grænsen til Tyskland på fortrinlig vis. Bevæbnede soldater har i umindelige tider bevogtet de kongelige slotte, og andre dele af forsvaret udfører en række andre myndighedsopgaver i forhold til det civile samfund, ligesom forsvarets specialstyrker i årtier har bistået politiet i skarpe og terrorrelaterede opgaver.

Det nye er således blot, at soldater har fået en ekstra opgave på steder, hvor risikoen for at blive angrebet af personer, der råber »Allahu Akbar« er stor. Soldater er lige så meget en del af statens magtapparat, som politiet er, og eventuelle skudepisoder vil blive undersøgt af både forsvarets egen anklagemyndighed og den uafhængige politiklagemyndighed.

Det betænkelige er altså ikke, at staten bruger samfundets tilgængelige ressourcer til at beskytte befolkningen. Det betænkelige er, at politistyrken i Danmark er så lille, at det overhovedet er nødvendigt at inddrage militæret og at haste-opfinde en ny, ultrakort uddannelse af politikadetter.

Man kan roligt fastslå, at når det gælder politiets størrelse, har skiftende regeringer ikke været tilstrækkeligt forudseende. Der bliver nu rådet bod på manglerne, men det tager tid at uddanne nye politifolk – især når placeringen af en ny politiskole trækkes i langdrag af usaglige hensyn.

På den baggrund må man forvente, at trækket på forsvarets personel – der er lige så belastet og i undertal som i politiet – vil stige i de kommende år. Derfor bør det næste forsvarsforlig også indeholde flere ressourcer til de dele af forsvaret, som skal levere den ekstra hjælp til politiet. Og som formanden for forsvarets stampersonel, Jesper K. Hansen, påpeger, bør der sættes en grænse for, hvor længe forsvaret skal udføre politiopgaver.

Soldaterne påtager sig en svær og potentielt farlig opgave. De har ikke selv valgt den. De fortjener på lige fod med politifolk al mulig opbakning, også hvis fejl skulle ske.