Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nye Borgerlige har glemt den borgerlige ordentlighed

Når Nye Borgerlige bliver væk fra statsborgerskabsdagen er det både småligt og mangel på borgerlig ordentlighed.

Nye Borgerlige er i deres politiske ret til at mene, at antallet af mennesker, der opnår dansk statsborgerskab, stadig er for høje, og at lovgivningen skal laves om. Men at gøre det til et politisk statement at blive væk fra søndagens statsborgerskabsdag er disrespekt for vores institutioner og den jura, som nu engang er gældende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Søndag vajede Dannebrog over Christiansborg. Dagen var en fest for de nye, danske borgere, som Folketingets partier havde inviteret ind til Christiansborg for at sige tillykke med titlen som dansk statsborger.

Folketingets formand Henrik Dam Kristensen understregede i sin tale vigtigheden af det danske demokrati og de rettigheder og pligter, der følger med titlen. En festlig dag for mennesker, som har gjort en aktiv indsats for at kunne få de privilegier, der følger ved at være statsborger i Danmark.

Men et parti valgte at blive væk i protest. Nye Borgerliges Mette Thiesen skrev på Facebook, at partiet med fuldt overlæg blev væk fra festlighederne for at understrege, at »politikerne har smidt om sig med danske statsborgerskaber. At få dansk statsborgerskab er en stor gave. Den gave skal vi passe på og ikke smide om os med,« lød det fra Mette Thiesen.

Det er ikke alene faktuelt forkert. Det er også småligt.

Nye Borgerlige synes at have glemt den borgerlige ordentlighed, når de vil slå politisk plat på en begivenhed som statsborgerskabsdagen.

De seneste år er der strammet væsentligt op på kravene til at få statsborgerskab. Ansøgere skal nu bestå en danskprøve og en statsborgerskabsprøve, de skal have boet i Danmark i ni år – otte år hvis de er flygtninge – de skal have en ren straffeattest og kunne forsørge sig selv. De må ikke have gæld til det offentlige, og de skal underskrive en loyalitetserklæring over for det danske samfund. Og derudover give det famøse håndtryk ved en ceremoni.

Vigtige opstramninger, som gør det svært at få statsborgerskab. Og det har været nødvendigt. Siden Udlændingeloven blev vedtaget i 1983 har antallet af personer, der fik statsborgerskab, nogle år ligget på mellem 10.000.-20.000. I dag ser tallene væsentligt anderledes ud. 2.836 personer fik i 2018 dansk statsborgerskab.

Nye Borgerlige er i deres politiske ret til at mene, at tallene stadig er for høje, og at lovgivningen skal laves om. Men at gøre det til et politisk statement at blive væk fra søndagens begivenhed er despekt for vores institutioner og den jura, som nu engang er gældende.

Samtidig undrer det, at et borgerligt parti kan synes, at det er så frygteligt, at der kommer nye borgere til landet, som har arbejdet målrettet på at være aktive samfundsborgere. Som forsørger sig selv, og som ikke har begået kriminalitet.

Nye Borgerlige vil sikkert mene, at det er uanstændigt, når Enhedslisten og enkelte andre nægter at rejse sig for Dronningen, når kongehuset deltager i Folketingets åbning om nogle uger. Det synes Berlingske bestemt også. Men måske Mette Thiesen og hendes partifæller skulle se indad og spørge sig selv, om respekten for andre og vores fælles institutioner ikke er en god, borgerlig dyd at praktisere i alle sammenhænge.

Ultimative krav og smålige provokationer er ikke vejen frem, hvis Nye Borgerlige vil tages seriøst som parti. Det så vi under valgkampen med Pernille Vermunds ultimative krav til Løkke, som fik den tidligere Venstre-leder til at afvise ethvert samarbejde. På tærsklen til et nyt folketingsår kan man kun opfordre partiet til at finde en anden tilgang til det politiske arbejde i de nyvalgtes kontorer.

Så duk op næste gang. Det ville være ordentligt.

METTE ØSTERGAARD