Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ny i nummer 10

Der vil ikke blive fiflet med resultatet af den britiske afstemning: Der er kun én vej. Og det er ud af den Europæiske Union.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tillykke med jobbet. I dag flytter Storbritanniens nye premierminister ind i Downing Street 10. Den 59-årige tidligere indenrigsminister, Theresa May, blev valgt uden modkandidat, efter at alle andre i det konservative parti en for en var faldet fra i et hurtigt tempo.

Der er grund til at byde den nye britiske leder hjerteligt velkommen og glæde sig over, at ledelseskrisen blev kort, og at det gik så hurtigt med at erstatte David Cameron. Theresa May får brug for al mulig held og lykke med den enorme opgave, der ligger foran hende. I hendes kalender vil der stå Brexit på programmet i de næste mange måneder – ja, måske år. Allerede nu er hun sikret en plads i historiebøgerne som den premierminister, der førte Storbritannien ud af EU og væk fra Europa. Sandsynligvis. For der er stadig et par enkelte forbehold.

Den nye konservative leder har gjort klogt i fra starten at slå fast, at »Brexit er Brexit.« EU-modstanderne lever af konspirationer og beskyldninger om snyd. Og mange har i de forløbne uger spekuleret i, om en ny britisk leder ville forsøge at få en bedre aftale med Bruxelles, så man efter en ny folkeafstemning alligevel kunne forblive medlem af EU. Men det afviser May. Der vil ikke blive fiflet med resultatet af den britiske afstemning: Der er kun én vej. Og det er ud af den Europæiske Union.

Når der alligevel er et forbehold, er det fordi udfordringerne med at nå en aftale kan virke uoverstigelige. Den hårdeste nød at knække bliver spørgsmålet om, hvordan Storbritannien kan forblive en del af det indre marked og samtidig sætte en bremse på indvandringen af arbejdskraft fra især de østeuropæiske lande. Arbejdskraftens fri bevægelighed er en uløseligt forbunden del af det indre marked, har de øvrige EU-ledere slået fast. Der vil ikke blive tale om særregler for briterne.

Fronterne kan hurtigt blive trukket skarpt op i de forhandlinger, der nu skal i gang. Men det er værd at huske på, at det er i alles interesse, at briterne forbliver i EUs indre marked. De britiske vælgere skal ikke straffes, fordi de har stemt for at forlade EU. Efter 23. juni foreligger der en ny situation, og det er de europæiske lederes pligt at forhandle og indgå de nødvendige kompromiser med henblik på at opnå den bedste aftale. En aftale, som bringer Europa videre både politisk og økonomisk og helst i et tempo, som ikke skaber unødig usikkerhed og splittelse mellem landene i EU.

Theresa May, som selv var på Remain-fløjen i det konservative parti, vil formentlig være styrket i forhandlingerne med EU, fordi hun selv er proeuropæisk og ikke kan mistænkes for at ville skade EU mere, end det allerede er sket. Dertil kommer, at oppositionen, det britiske arbejderparti Labour, ligger i ruiner efter vedholdende forsøg på at vælte den venstreorienterede leder, Jeremy Corbyn. Den karismatiske leder af uafhængighedspartiet Ukip, Nigel Farage, er allerede trådt tilbage, hvilket alt andet lige burde give mere spillerum for den nye konservative regering. Og styrke og sammenhold i det splittede land, det får hun brug for – den ny i nummer 10.