Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nu må Danske Banks topchef forklare sig

»Danske Bank har lovet, at der er ryddet op, men det har banken gjort flere gange, og tilliden er tyndslidt.« Arkivfoto af Danske Banks topchef, Thomas Borgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

I den forløbne uge har Berlingske afsløret svigt efter svigt i kontrollen med hvidvask af penge i Danmarks største bank. Diktaturet i den tidligere Sovjet-republik Aserbajdsjan har mellem 2012 og 2014 sendt milliarder af kroner gennem fire konti i Danske Banks datterselskab i Estland og videre til blandt andre skattelyselskaber og europæiske politikere.

Berlingskes afsløringer viser entydigt, at Danske Bank har brudt de hvidvaskregler, der skal forhindre, at banken bliver misbrugt af kriminelle, og banken har overset et lyshav af blinkende faresignaler. Alene det, at Aserbajdsjan er berygtet for udbredt korruption og anses for højrisikoland for hvidvask af penge, burde have kaldt på agtpågivenhed. Kontiene i Danske Bank Estland er oprettet af selskaber med skjulte ejere, som ledes af stråmænd. Enorme beløb er flydt gennem Danske Bank fra mystiske indbetalere, f.eks. en statsejet russisk våbenproducent til lige så mystiske modtagere. Andre pengeinstitutter som Deutsche Bank fandt transaktionerne så mistænkelige, at de afviste at acceptere pengene, men Danske Bank var ikke så sippet.

Danske Bank er Danmarks største og mest indflydelsesrige pengeinstitut, og under finanskrisen satte skatteyderne med bankpakkerne penge på højkant for at redde banken ud af suppedasen. Takket være den indsats er banken nu genrejst, bogfører store overskud og udbetaler mere end nogensinde i udbytte til sine aktionærer. Alene af den grund skylder topledelsen en ordentlig forklaring på, hvordan banken egentlig tjener sine penge. Danskerne har et moralsk krav på at få at vide, hvordan hvidvask af så ubegribelige dimensioner kunne foregå så længe, uden at nogen opdagede det, og uden at nogen greb ind. Vi vil også gerne vide, hvor længe hvidvasken i det hele taget har stået på. Danske Bank har lovet, at der er ryddet op, men det har banken gjort flere gange, og tilliden er tyndslidt.

Banken har indtil nu sendt sin juridiske direktør i felten med mailsvar med vage undskyldninger og løfter om forbedringer, mens Berlingske igen og igen bringer nye afsløringer. Det er ikke godt nok. Danske Banks øverste chef, Thomas Borgen, må på banen og forklare sine kunder, aktionærer, medarbejdere, politikere og myndigheder, hvad der er gået galt. Signalet til de ansatte er næsten det allervigtigste. Det vidste Mærsks forrige topchef Nils Smede-gaard Andersen, da han for nogle år siden meldte ud internt i virksomheden, at der var nultolerance over for korruption og bestikkelse. Smedegaard forstod, at det i sidste ende er medarbejdernes engagement, der bedst muligt sikrer, at reglerne bliver overholdt i alle hjørner af organisationen.

Såvel Thomas Borgen som Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen bør som bankens øverste chefer være mænd for at tage ansvaret for hvidvaskskandalen på sig fremfor at sende en underordnet i byen. Hvad får de ellers deres gode løn for? Om det er frygt for at få offentlige tæsk, eller det er storbankens arrogance, der indtil nu har fået de to topfolk til at barrikadere sig i deres trygge kontorer, er uvist. Men den går ikke længere.

Gennemsigtighed ligger i tidsånden. Det gør de mange internationale læk af fortrolige oplysninger, som vi f.eks. så i Panama-skandalen, og som vi nu ser i Danske Banks hvidvasksag, også. Sandsynligheden for, at ulovligheder bliver afsløret, er større end nogensinde. Derfor er det bedst at være proaktiv, Thomas Borgen og Ole Andersen.