Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nu gælder det regeringen

Efter dagens meningsmåling må Lene Espersen overveje sin ministerpost.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når kun en fjerdedel af vælgerne, og kun halvdelen af de konservative vælgere nu mener, at den konservative partileder Lene Espersen kan løfte opgaven som udenrigsminister, har hun personligt et indlysende problem. Når den danske, aktivistiske udenrigspolitik, som er en vigtig del af den borgerlige regerings værdipolitiske grundlag, reduceres til et spørgsmål om, hvilke møder udenrigsministeren bør deltage i, har regeringen et problem. Og når udenrigsministeren samtidig er partileder for det ene af de to regeringspartier, har Det Konservative Folkeparti, Venstre og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, et fælles problem.
Dagens meningsmåling i denne avis viser et så dramatisk fald i tilliden til Lene Espersen, at både hun selv, Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard må indse, at nu er Lene Espersens problem ikke længere hendes eget. Nu gælder det regeringen. Hvis ikke det lykkes at genopbygge tilliden til Lene Espersen og til Det Konservative Folkeparti, bliver det næsten stensikkert en anden statsminister, der skal holde nytårstalen i 2011.

Hvis den nuværende regering skal overleve næste valg, som kommer om senest et års tid, skal Venstre derfor gøre, hvad der er muligt for at give de Konservative mest mulig plads. Dansk Folkeparti bør bekæmpe trangen til at skubbe til den hældende konservative vogn. Ingen kan forlange, at Dansk Folkeparti skal lære at holde af de Konservative – det ville svare til at kræve tyngdeloven ophævet – men partiet skal overveje, om dets vælgere er bedst tjent med et regeringsskifte, eller om de er bedst tjent med, at Dansk Folkeparti fastholder sin indflydelse i Folketinget.

Men det største ansvar for at komme gennem krisen påhviler naturligvis Det Konservative Folkeparti og Lene Espersen selv. Partilederen må overveje alle tænkelige muligheder, herunder også de personlige valgmuligheder, for at genopbygge sin troværdighed. Hun må overveje, om hendes insisteren på at overtage udenrigsministerposten efter Per Stig Møller var en fejltagelse. Hvis hun degraderer sig selv til en mindre prestigefyldt ministerpost, med bedre mulighed for at genopbygge sit parti, kan hun genvinde tabt respekt. Alternativt kan hun opbygge en kronprins til at stå for partiarbejdet, hvis hun selv fortsætter som udenrigsminister. Et af Det Konservative Folkepartis problemer nu, hvor Connie Hedegaard har meldt sig ud af dansk politik, er manglen på profiler, der kan støtte Lene Espersen som partileder. Det skal hun gøre noget ved. Både Brian Mikkelsen og Lars Barfoed har potentiale til mere, men endnu har ingen af dem tyngde eller karisma til at efterfølge Espersen. Hvoraf følger, at Lene Espersen foreløbig må stå krisen igennem på partilederposten.

Det forekommer at være længe siden, Espersen på partiets landsrådsmøde blev kåret til tonerne af »Simply the Best«. Tiden er inde til at vise, at musikvalget var velbegrundet.