Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nordkorea leger med ilden

Nordkorea spiller magtspil med meget høje indsatser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er på tide, at Kina tager afstand fra Nordkoreas aggressive kurs. Det er i øjeblikket kun Kina, der holder hånden over det mildest talt excentriske system i Nordkorea med Kim Jong-il i spidsen. Desværre ser det ikke ud til at ske. Kina har efter alt at dømme tænkt sig at ignorere den nuværende krise med det nordkoreanske bombardement af en sydkoreansk ø og de mere konstante trusler fra et Nordkorea, der er ved at udvikle atomvåben, ligesom Kina af magtpolitiske grunde ignorerer stort set alt, hvad Nordkorea har foretaget sig lige fra militær oprustning til en udsultning af befolkningen.

Nordkoreas aggressive fremfærd lover ikke godt for freden i området. Seks-parti-drøftelserne mellem de to Koreaer kommer ikke ud af stedet, og Nordkorea har for længst – hvis man skal tro de få, der kender lidt til forholdene i landet – signaleret, at uanset hvad der sker, så agter Nordkorea også i fremtiden at være et selvstændigt land. En koreansk genforening skal man ikke forvente, ej heller en ny kurs i det socialistiske land, hvor lederen ikke er på valg og nærmest betragtes som guddommelig.

Den nye krise mellem Nord- og Sydkorea kommer på et tidspunkt, hvor Kim Jong-il menes at være ved at overdrage magten til sin søn Kim Jong-un. Han skal ifølge forlydender overtage magten, når faderen dør og er ved at blive kørt i stilling til at kunne styre Nordkoreas vigtige militære apparat. Om den nuværende konflikt har noget med denne magtforskydning at gøre, kan man kun gisne om. Men det lover ikke godt for fremtiden, at Nordkorea fortsætter den aggressive kurs.

Nordkorea har efter alt at dømme udviklet atomvåben og har missiler, der kan nå den sydkoreanske hovedstad Seoul. Hvor stærkt Nordkoreas militær egentlig er vides ikke med sikkerhed. Men alene tilstedeværelsen af atomvåben i et land, der baserer magten på en person, der træffer alle beslutninger enerådigt, kan få det til at risle koldt ned ad ryggen på folk i resten af verden. Kim Jong-il tåler ikke nogen former for diskussion om de beslutninger, han træffer, og hvis der findes fornuftige personer i Nordkorea, så har de ikke lyst til at ytre deres meninger. Ligesom i andre diktaturer bliver man nemlig fængslet, hvis man giver sin mening til kende. Især hvis den ikke er i overensstemmelse med »den kære leder«, som Kim Jong-il også hedder.

Det eneste, man kan prise sig lykkelig for lige nu på randen af en krig mellem Nord- og Sydkorea, er, at Sydkorea har valgt ikke at puste til ilden. Selv om den nuværende regering ikke just har tænkt sig at fremme dialogen med Nordkorea, så har den nationalistregeringen holdt igen. Det er et lille lyspunkt i en konflikt, der er ved at udvikle sig betænkeligt farligt. Men uanset hvad, så skal Nordkorea inddæmmes. Og det kan kun ske ved hjælp fra Kina. Og det haster. Nordkorea bliver farligere for hver dag, der går.