Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nej – uvidenhed er ikke styrke

Foto: Ólafur Steinar Gestsson. De unge snyder ikke bare deres censorer, men også sig selv. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

For høje karakterer. Opgaver købt ude i byen. Adgang til internettet under skriftlige prøver. Det danske eksamenssystem synes i frit fald. Unge snyder sig selv og bedrager rask væk deres censorer. Respekten for den afsluttende test i et fag kan efterhånden ligge på et lille sted.

Og nej, de kære elever i folkeskolen eller gymnasiet behøver ikke engang have ondt i sinde. De benytter sig af fuldt lovlige muligheder og ville et andet sted i Universet sikkert få en ekstra karakter for kreativitet. Men problemet består. Ingen kender de unge menneskers egentlige evner rent fagligt. Kommende samfundsborgere kan teoretisk springe ud som faglige analfabeter med skyhøje gennemsnit – og gør det i visse tilfælde allerede.

Resultatet er i værste fald til skade for os alle. Deres manglende respekt for eksamen kunne meget vel føre til tab af arbejdsgiveres respekt for dem og i sidste ende til tab af udenlandske investorers respekt for os. En meget set video på YouTube kan tjene som eksempel. Man ser en amerikansk forelæser underholde i videregående matematik på tavlen. Han nævner en formel i familie med den pythagoræiske læresætning, stopper sig selv et øjeblik, kigger ud over holdet og råber: »Hvilket for vores skandinaviske studerende vil sige...« – hvorpå alle selvfølgelig griner.

Hvad stiller vi op med det tiltagende tab af paratviden? Vi slipper nok ikke for en snak om dannelsens velsignelser på længere sigt. De unge skal kigge sig over skulderen og genopdage magien ved gammeldags færdigheder og fortællingen. Eller som David Holt Olsen, Danmarks Industrimuseum, polemisk skrev forleden: »Læs nogle bøger og glem alt det bullshit om innovation.«

Men vi kunne til en begyndelse gøre op med det nuværende kaos omkring karakterer. Censorerne kunne slet og ret dømme en smule strengere og ikke være så fokuseret på et landsgennemsnit midt i skalaen – hvis det reelle niveau nu ligger under snittet på europæisk plan.

Og vi kunne sætte en stopklods i eksaminandernes adgang til internet. At folk på skolebænken får hjælp til de sidste udfordringer, er bestemt ikke nyt. Forældre med viden fra deres egen skolegang og tid til overs har alle dage givet deres poder en ekstra hånd. Men at de unge kan google sig til svarene ved skriftlig eksamen, er det rene vanvid. Argumenterne for internet er ført frem igen og igen og høres forsmædeligt nok fra skolernes egen side. »Det digitale er så stor en del af vores samtid, at vi ikke kan lukke for det,« sagde Anne-Birgitte Rasmussen fra gymnasierektorernes forening forleden. Og formanden Annette Nordstrøm Hansen fra Gymnasieskolernes Lærerforening fulgte trop: »Eksamen skal afspejle den daglige undervisning, hvor eleverne kan gå på nettet, for de kommer jo til at bruge nettet senere i livet.«

Men begge fagfolk er ude på et skråplan her. Eleverne kan slet ikke google effektivt uden tilpas meget forhåndsviden. Den yderste konsekvens af gymnasielærernes holdning er faktisk nedlæggelsen af deres egne fag. For hvis man kan google sig til alt, behøver man slet ikke lære noget længere.

At teste de unges effektivitet ved tasterne ligner til forveksling en virkeliggørelse af George Orwells gamle dystopi: At folk i 1984 ville kalde uvidenhed for styrke. Vi andre ved, det ikke passer. Endnu da.