Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nej til genopbygning af Assads Syrien

Syriens præsident, Bashar al-Assad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sana Sana
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan lyde paradoksalt at begynde en genopbygning af Syrien på et tidspunkt, hvor borgerkrigen stadig raser. Bomberne falder stadig tungt over landet, folk flygter, og der er ingen tegn på, at de voldelige handlinger stopper lige om lidt. Antallet af døde og sårede er stadig en blodig realitet. Alligevel er en genopbygning ved at tage form med Iran, Rusland og enkelte andre lande i hovedrollen.

EU og USA tøver med at melde sig til det kostbare projekt, som anslås at ville løbe op i 300 mia. dollar. Med god grund. For der er lige nu kun én vinder af borgerkrigen – Bashar al-Assad. Og hvis man begynder genopbygningen uden at stille krav til Assad om at træde tilbage, tillade frie valg og indføre retstilstande i et land, der kun har kendt til diktatur, så har man for alvor tabt slaget om Syrien.

Der tegner sig to »skoler« blandt europæiske politikere i det her spørgsmål. De, der meget forståeligt ønsker at skabe normale tilstande så hurtigt som muligt i Syrien for at få sendt flygtningene retur. Assad eller ej. Den fløj har gode grunde til at håbe på, at genopbygningen kommer i gang så hurtigt som muligt. Flygtningestrømmene har været intense og har skabt enorme udfordringer for EU.

Så er der den anden fløj, der under ingen omstændigheder vil støtte Assads styre og hellere vil vente, indtil der kommer en politisk løsning. Det sidste vil nok være mere langtidsholdbart. For så længe Assad sidder på magten, vil der være uroligheder, som igen vil skabe nye flygtningestrømme.

USA og Europa har begået mange fejltagelser i forbindelse med Syrien. Ikke mindst i begyndelsen af borgerkrigen, hvor man halvhjertet gik ind og støttede de moderate syriske oprørere.

Det gav plads til Islamisk Stat, og det gav Assad mulighed for at spille stormagterne ud mod hinanden. Der blev også dannet nye alliancer i Mellemøsten, og Iran blev styrket på grund af støtten til Assad. Terrorister fik også frit løb både i Syrien og i Europa. Krigens kaos betød, at Syriens nabolande har været udsat for et umenneskeligt pres, der har truet den i forvejen skrøbelige sikkerhedssituation i Mellemøsten.

Russerne placerede sig solidt på Assads side, og det har indtil nu vist sig at være en vinderstrategi. Derfor er det også nødvendigt for Vesten og USA at få rettet op på de fejltagelser, man har begået, fordi man ikke har været konsekvent nok i forhold til regimet i Damaskus.

Selvfølgelig skal EU og USA være med i Syriens genopbygning. Men der skal også være klare signaler til Rusland og andre af Assads støtter internationalt om, at genopbygningen kommer med en pris. Assad skal væk. Valg skal udskrives. Der skal vælges et nyt parlament, og en ny samlingsregering skal stå i spidsen for genopbygningen.

Der er ingen grund til at tro, at det ubetinget vil gå godt. For Assad har ikke tænkt sig at overgive sig uden modstand. Men mon ikke en mere målbevidst indsats fra EUs og USAs side kan hjælpe ham på bedre tanker? Gerne med hjælp fra Rusland. Ellers bliver en reel genopbygning aldrig en realitet.