Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det er en af den slags nyheder, der kan give et helt rigsfællesskab morgenkaffen galt i halsen: »Donald Trump vil købe Grønland«, hed det natten til fredag. Det er den amerikanske avis Wall Street Journal, der kan rapportere, at den amerikanske præsident er interesseret i at erhverve Grønland, som sikkerheds- og geopolitisk er afgørende placeret i forhold til amerikanske interesser i Arktis.