Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ned fra det høje træ med de meget små frugter

Finansminister Kristian Jensen (V) møder pressen efter de afsluttende forhandlinger om ny skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Når Dansk Sprognævn engang har fået etableret sig på sin nye adresse i Bogense, kan nævnet passende tage fat på at omdefinere, hvad vi skal forstå ved ordet »historisk«. For det er godt nok et udtryk, der er blevet misbrugt til udmattelse. Liberal Alliance med udenrigsminister Anders Samuelsen i spidsen lovede danskerne »historisk store« skattelettelser. I stedet har partiet fået en »historisk« lektion i realpolitik.

Socialdemokraten Mogens Lykketoft fastslog i sin tid som finansminister, at hvis man vil have sin politik igennem, skal man kunne tælle til 90 – det er lige nøjagtig flertallet i Folketinget inklusive de nordatlantiske medlemmer. Lykketoft var i øvrigt manden bag både skattelettelser og beskæringer af overførselsindkomster, som var med til at sætte gang i 1990erne. Hvor meget de skattelettelser, som VLAK-regeringen tirsdag bebudede, vil sætte i gang, er indtil videre noget tvivlsomt.

Men lad os tage de positive briller på. Enhver skattelettelse skal være velkommen. Vi vil endda være så venlige at sige, at seneste udspil er »historisk« i den forstand, at det gør op med en lang, trist tradition og ideologi om, at skat kun kan og bør gå én vej – op.

Regeringens skatteudspil sigter gennem det ny bundfradrag på de laveste indkomster, selv om lønarbejdere i bunden af lønskalaen måske ikke får det vilde ud af udspillet målt i kroner og øre. Men politisk set er det en rigtig tanke, at der skal være en mærkbar forskel på at arbejde og ikke arbejde.

Det er også sympatisk, at regeringen vil søge at imødegå det problem, at det for mange ikke rigtigt har kunnet betale sig at spare op til pension.

Med lyst sind kan man således give finansminister Kristian Jensen ret i, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har taget et skridt i den rigtige retning. I forhold til de udfordringer, Danmark står over for, er glæden dog ikke ligefrem løssluppen. Skattelettelserne vil ifølge økonomerne kun have ringe effekt på beskæftigelse og vækst. DFs gruppeformand, Peter Skaarup, udtaler, at det jo går godt med dansk økonomi, derfor er der ikke brug for skattelettelser. Men det er netop i de gode tider, man skal udnytte kadencen og forberede sig på, at tiderne kan skifte. Skaarup ser helt bort fra, at flere danske virksomheder forlængst er begyndt at klage over mangel på kvalificeret arbejdskraft, at en uforholdsmæssig stor del af den danske befolkning er på offentlige ydelser, at vi har en kæmpestor offentlig sektor i stedet for en skov af nye, private virksomheder, og at beskæftigelsesgraden er frygtindgydende lav i de parallelsamfund, som Dansk Folkeparti ellers er stærkt optaget af.

Forløbet op til den nu indgåede skatteaftale var uskønt. LAs Anders Samuelsen krævede med stålsatte øjne topskattelettelser og kravlede, som det så ofte er sagt, op i toppen af træet. DFs Kristian Thulesen Dahl skulle nok vise, at han bestemte, selv om han ikke havde lyst til at sidde i regering. Tilsammen elendigt politisk arbejde, at de to ikke var i stand til læse hinanden bedre. Thulesen gav sig en smule, og Samuelsen kravlede ned igen. Men det var nogle små frugter, der blev rystet ned fra det træ.