Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

NATO til diskussion i USA

Der bliver sagt meget i en amerikansk valgkamp, men en af republikanernes kandidater, Donald Trump, gav en række overraskende meldinger i den forløbne uge. Ud over at angribe FN, som han, meget skarpsindigt, ikke mener er USA-venlig, så rettede han også skytset mod USAs NATO-medlemskab, som han mener, at USA bruger alt for mange penge på.

USAs allierede svigter alliancen ved ikke at sætte nok midler af til at konfrontere f.eks. Rusland i Ukraine, mente Trump. »Hvorfor gør tyskerne ikke noget i Ukraine?« spurgte han.

Selv om man altid kan beskylde Trump for at vælge de nemme løsninger, fordi han i sin valgkamp slår de populistiske toner an, så ramte han en sandhed. For USA bruger mere på NATO-alliancen end nogensinde tidligere, og de europæiske allierede skærer ned på udgifterne til militæret. Det giver en ulighed, som i øvrigt skiftende amerikanske regeringer – inklusiv dén, der sidder i dag – ofte har påpeget. Og hvis der er noget, amerikanerne er trætte af, så er det at betale for andre. Derfor kan Trumps myriader af udsagn koges ned til én ting: USA trækker læsset i verden og får ingen tak for det.

Nu kunne man godt fristes til i Europa at lukke øjnene for den kendsgerning. For sådan har det faktisk været i mange år. Måske lige så længe NATO har eksisteret og sådan set også før. For USA elsker Europa og er i øvrigt lige så afhængig af et samarbejde med Europa, som europæerne er det med et tæt forhold til USA. Og så er der lige det med amerikanernes sikkerhed. Der er de i høj grad også afhængig af europæerne. For uden en fasttømret alliance med stabile venner ville USA sikkerhedspolitisk have store problemer.

Nu skal man ikke ødelægge et godt venskab. Trump har ret – og præsident Barack Obama har også ret, når han sender sine diplomater i byen for at fortælle europæerne, at de skal punge ud til forsvaret. Danmark ligger og roder nede på 1,2 procent af bruttonationalproduktet og er milevidt fra NATOs mål om at kunne opretholde en troværdig afskrækkelse over for f.eks. Rusland. Og Danmark er ikke alene. Næsten alle andre lande svigter forsvaret, fordi landene er økonomisk klemte. Men terroraktionen i Belgien viser endnu en gang, hvor sårbare europæerne er, og hvor afhængig man er af USA, hvis man virkelig vil knuse Islamisk Stat.

Trumps udsagn vækker betydelig mere opsigt i USA hos de menige amerikanere, end når Obama siger det. For præsidenten siger det mere diskret direkte til sine allierede, mens Trump råber det til sine vælgere under møderne ved præsidentvalget. Og selv om det næppe bliver et folkekrav for amerikanerne at melde sig ud af NATO, så er der grund til en europæisk eftertanke. For når Trump har lugtet lunten, så er det noget, der tales om overalt i den amerikanske administration og i Kongressen. Så der er en anledning til at overveje, om ikke USA har ret.

Der er NATO-topmøde i juli i Polen; dér vil kravet blive rejst igen. Måske ville det være godt, hvis vi inden da har et positivt svar til amerikanerne.