Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Når tinget er bedre end rygtet

Berlingske Mener:

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter næsten ti års tilløb sker det omsider. Danmark underskriver kontrakterne på anlæg af den faste forbindelse, som vil åbne den direkte vej fra Sjælland og Skandinavien til Tyskland og det europæiske kontinent. Efter et år med usikkerhed om den tyske godkendelsesproces er det lykkedes at finde en model, som på den ene side tager højde for den usikre tyske proces, og som på den anden side sikrer, at tunnelforbindelsen bygges til den gode pris, der nu gælder. De afsluttende forhandlinger med det udvalgte konsortium skal gennemføres det næste par måneder. I maj har man så en kontrakt med det dansk-tyske konsortium, som skal bygge tunnelen, forventleig med åbning i 2028.

Den beslutning, som transportminister Hans Christian Schmidt sammen med ordførerne fra Folketingets store flertal nu har truffet, rækker 140 år frem i tiden, det er forbindelsens forventede levealder. Den faste forbindelse får en enorm strategisk betydning for erhvervsliv og borgere i Skandinavien. Men den får også meget væsentlig betydning for en stor del af Sjælland og Lolland-Falster. Med til Femernprojektet hører opgradering af jernbanen fra Ringsted mod Rødby, og det er en del af beslutningen forleden, at den opgradering med tilhørende elektrificering frem til Nykøbing Falster skal stå færdig i 2024. Dermed kan DSB planlægge anskaffelse af de eltog, som skal erstatte nedslidt dieselmateriel og sikre en langt mere pålidelig og moderne pendlertrafik på Sjælland. Effektiv transport er en helt afgørende forudsætning for, at de ydre dele af Sjælland kan få den vækst, der er hårdt brug for, og som vil føre til, at Sjælland i endnu højere grad kan udvikle sig til en slags forstad til hovedstadsområdet.

Et af de uafklarede spørgsmål gælder Storstrømsbroen. Den gamle bro er i en forfatning, så Venstres lokale folketingsmedlem, Marcus Knuth, spøgefuldt hævder, at han kun kører over den faldefærdige bro iført redningsvest. Folketinget har for længst vedtaget at bygge en ny bro, og pengene er afsat. Men i seneste finanslovforlig udskød regeringen bygningen af en ny bro til færdiggørelse i 2024, altså samme år som den opgraderede jernbane til Nykøbing Falster skal åbne. Den opgraderede jernbane skal naturligvis passere Storstrømmen på en ny bro. Alt andet må være utænkeligt.

Forløbet frem mod beslutningen om at skrive kontrakt på Femernforbindelsen har budt på overraskelser. For et år siden meddelte den tyske forbundsregering, at Tyskland ikke som aftalt ville have en elektrificeret jernbane klar til en tunnelåbning i 2021, men først kunne være klar fra 2024. Til gengæld vil tyskerne bygge en dobbeltsporet jernbane til Femerntunnelen. Få måneder senere viste en endnu grimmere overraskelse sig, da det gik op for statens bygherreselskab, Femern A/S, at den tyske miljøgodkendelse tager meget længere tid end forventet. Usikkerheden blev forstærket af kampagner orkestreret af Scandlines, der har monopol på den nuværende færgefart. Men nu er grundlaget for Femern uvildigt undersøgt og godtaget.

Nogle dage er Folketinget bedre end sit rygte. Forleden fredag var en af dem.