Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Når staten skal agere mor og far

Foto: Linda Kastrup. Billede fra den såkaldte Puttefest i Dyrehaven nord for København, hvor op mod 10.000 gymnasieelever fester.
Læs mere
Fold sammen

Noget af det forunderlige ved at være ung og have en stram økonomi er, at man trods lavvande på bankkontoen med lidt kreativitet og prioritering alligevel kan få råd til de ting, man gerne vil. For eksempel at gå i byen med vennerne og dyppe sig i en ordentlig spand øl og spiritus. Unge danskeres – specielt de 15-16-åriges – forbrug af alkohol har været svagt faldende over en årrække. Men generelt er den danske ungdoms alkoholvaner langt voldsommere end andre europæiske unges.

Så det er ikke uden grund, at Lægeforeningen rejser bekymringsfanen og, som omtalt i Berlingske onsdag, foreslår, at politikerne fastlægger minimumspriser for øl og spiritus. Med det sigte, at stærkt forhøjede alkoholpriser vil lægge en dæmper på de unges drukkultur.

Det kan det muligvis. Men lur os, om ikke de fleste nok skal finde ud af at feste løs alligevel. Jævnfør ovennævnte økonomiske kreativitet, som givetvis vil udvirke, at alkoholen stadig vil være et fast indslag, når unge mødes. Naturligvis kan prispolitik have en adfærdsregulerende virkning, men næppe den effekt, som læger og andre velmenende voksne ønsker. For alkohol er en del af vores samværsform og kultur, og de unges drikkevaner opstår ikke af ingenting. Forældre, miljø og kammeraters påvirkning har afgørende indflydelse.

Det karakteristiske ved Lægeforeningens forslag er, at lægerne mener, at det er statens, i praksis politikernes, opgave at sørge for, at unge danskere ikke drikker så voldsomt. Det er formyndersamfundet, der træder i karakter: Vi har et problem, der bunder i menneskers ansvarsløshed. Men da de ikke er i stand til at tage ansvar, må samfundet tage over.

Hvor meget ansvar kan man da pålægge unge? Ganske meget. For dansk ungdom opdrages til frihed og selvstændig tænkning. Det er i alt fald det, vi undskylder os med, når vi skal forsvare, at børn og unge ikke lærer så meget i uddannelsessystemet. Vel kan man ikke forvente, at en teenager eller ganske ung skal kunne overskue konsekvenserne af hver en handling. Eller tænke på, at de shots, man kyler i sig til fest som ung, hævner sig i en senere alder. Men hvor de unge ikke kan tænke, må forældrene træde til. Det er i hjemmet, at børn og unge formes. Eller sådan burde det være. Det er ikke skoler, institutioner eller horder af pædagoger og sundhedspersonale, der skal styre vejen til at blive voksen. De er tilbud, samfundet stiller til rådighed.

Man kunne også foreslå mindstepriser på chips, sodavand og slik, så folk med risiko for overvægt ikke bliver fristet. Der er såmænd flere steder, hvor staten kunne gribe ind i håb om at skabe den perfekte befolkning. Vi underkender på ingen måde, at alkohol er et kæmpe problem, og at Danmark ville blive et sundere samfund, hvis danskerne, ikke blot de unge, drak lidt mindre. Men man har et personligt ansvar – også når man er på vej til at blive voksen.

Man kunne jo også sarkastisk foreslå, at skolerne gav så mange lektier for, at der ikke var tid til at gå i byen. Eller at Folketinget afskaffede SUen, så de unge ikke havde så mange penge at gå i byen for.

Nåh, nej. Det mente vi ikke.