Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Når Skat er unfair

»Et krav om en ekstern vurdering af Kammeradvokatens råd til Skat er oplagt.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Først i landsretten og siden i Højesteret for nylig vandt erhvervsmanden Peer Kølendorf retssager over Skat, som ellers påstod, at han skyldte statskassen 144 mio. kr., fordi hans tidligere virksomhed havde svindlet med moms. Sagen har fået skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at rykke ud med et løfte om at stække Skats muligheder for at anke retssager. »Forhåbentlig ser vi ikke igen en sag, hvor Skat taber i landsretten, anker til Højesteret og så taber med et brag,« som ministeren udtrykker det i Jyllands-Posten. Karsten Lauritzens initiativ er velkommen. Ikke alle borgere og virksomheder har de økonomiske kræfter til at tage kampen op mod Skat. Nogle, som medicinalvirksomheden Paranova for nylig, bøjer nakken og indgår forlig, fordi der simpelthen ikke er penge til en dyr retssag.

En velvoksen ledelsesansvarsforsikring har hjulpet Peer Kølendorf gennem årelange retssager, men trods sejren er han vred over Skats behandling og tager nu for alvor kampen op mod systemet. På sin nye hjemmeside »Unfair Modpart« udpeger han statens advokat, Kammeradvokaten, som hovedfjenden med beskyldninger om uetisk adfærd og manipulation.

Karsten Lauritzen kan passende tage tråden op og kigge Kammeradvokatens dobbeltrolle i forhold til Skat efter i sømmene. Kammeradvokaten rådgiver Skat om, hvorvidt en retssag skal indledes og ankes eller ej. Kammeradvokaten er samtidig Skats advokat, der tjener sit honorar på at føre de sager, som Kammeradvokaten selv har tilrådet Skat at føre. Kammeradvokatens folk er dygtige, og Skatteministeriet risikerer at blive ekspeditionskontor på grund af mangel på faglige jurister, der kan matche Kammeradvokaten, når ministeriet skal træffe beslutninger om retssager efter indstilling fra Kammeradvokaten.

Et krav om en ekstern vurdering – en second opinion – af Kammeradvokatens råd til Skat er oplagt. Skatteministeren har allerede sit Retssikkerhedsforum, hvor bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tænketanken Cepos har sæde. Dette forum kan gives mandat til at vurdere, hvilke af Skats sager der er principielle og bør føres og ankes ved domstolene. En anden mulighed er, at politikerne selv tager ansvar for Skatteministeriets ankepolitik og indfører appelbegrænsning for skattemyndighederne således, at sager, hvor Skat lider nederlag over for et enigt dommerpanel, ikke kan ankes til en højere retsinstans.

Skat skal nu betale sagsomkostninger for Peer Kølendorf på næsten ni mio. kr. Dertil kommer Skats egen faktura fra Kammeradvokaten af ukendt størrelse. Svindel med udbytte har naturligvis intet med Kølendorf-sagen at gøre – men man kan ikke lade være at undre sig over, at Skat nidkært bruger så mange ressourcer på at forfølge egne borgere i urimelige enkeltsager, mens udenlandske kriminelle får lov til at lænse statskassen for milliarder i falsk udbytteskat.