Næste år er de ti år gået. Beredskabet på de gamle skibe afhænger af besætningernes velvilje. Flydespærringerne på Hjemmeværnets skibe er så små, at de ikke kan holde på olien når det blæser. Evnen til at bekæmpe brand i et olie- eller kemikalieskib er nul.

Dette billede af Danmarks forsvar mod en større olie- eller kemikalieforurening fra et af de tusindvis af gennemsejlende skibe er ikke nyt. Denne avis har i flere omgange, senest i august, fortalt om beredskabet eller snarere fraværet af beredskab. Det samme har rapporter til Forsvarsministeriet. Og senest har Politiken fremlagt fakta. Hvis, eller når, den næste større forurening rammer Danmark, kan ingen af de militære chefer eller politisk ansvarlige fra forsvarsministeren og nedefter undskylde sig med, at de ikke vidste besked. Ingen af forsvarordførerne, der skal til at strikke et nyt forsvarsforlig sammen i de kommende måneder, kan fraskrive sig deres del af ansvaret, når olien vælter ind på stranden. Nye skibe koster måske en milliard at anskaffe. Oveni skal politikerne finde flere penge til tilstedeværelse i Arktis og til en forstærket indsats mod cyberwar. Og så skal der også lige spares 2,7 mia. kroner på forsvarsbudgettet.

Skatteyderne kan med rette spørge, hvordan det kan gå til, at et af verdens rigeste lande - og i hvert fald verdens højest beskattede land - ikke formår at levere basale ydelser, som et havmiljøberedskab er. Beredskabet er langt fra det eneste eksempel på, at skatteyderne ikke får, hvad de betaler for. Se på skolerne, hvor undervisningsmateriale og bygninger alt for mange steder er langt under niveau. Se på universiteterne, hvor de studerende må sidde på gulvet eller på en trappe i de alt for få undervisningstimer. Se på trafikinfrastrukturen, der skulle tæt på sammenbrud før der kunne findes penge til nødvendig genopretning. Og sådan kunne man blive ved. Havmiljøberedskabet blev ikke forsømt som følge af en økonomisk krise. Det blev forsømt, mens økonomien buldrede derudaf og skatterne væltede ind. Men den daværende regering evnede lige så lidt som den nuværende at prioritere basale ydelser. Pengene er gået til den form for velfærd, der umiddelbart giver stemmer: Overførselsindkomster og flere ansatte. Som man i disse kriseår i øvrigt er nødt til at afskedige igen.

Et af de spørgsmål, politikerne har brugt år på ikke at besvare er, om havmiljøberedskabet og de andre civile statsopgaver med fordel kan udliciteres. Staten råder over andre civile, gamle skibe, der drives af hver sit »rederi«. Hvorfor er der ikke effektiviseret for længe siden? Et af resultaterne af ligegyldigheden er, at Danmark ikke fik et nyt fiskeriinspektionsskib, fordi det spanske værft, der skulle bygge det, gik konkurs. Nu skal et ældgammelt skib hives ud af mølposen som erstatning. Hele området er en skandale, som ikke bare kommer til at koste nogle fugle livet, men forhåbentlig også politiske liv den dag et tankskib er sprunget læk.