Morten Østergaard må redde dansk økonomi

De Radikale har igen indtaget en nøgleposition i dansk politik. Som borgerlig må man håbe, at partiet vil sætte alle kræfter ind på at sikre en ansvarlig økonomisk politik.

Som borgerlig må man indtrængende appellere til Morten Østergaard om at stikke en kæp i hjulet på den røde overbudspolitik og sikre en ansvarlig økonomisk politik. Søren Bidstrup

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Alle med interesse for politik kender historien om »Det Sorte Tårn«, hvor Helle Thorning-Schmidt med stort smil og rank ryg gik ind sammen med blandt andre Margrethe Vestager, låste døren, lod offentligheden vente i spænding – for så flere uger efter at komme ud med bøjet hoved og en besked til danskerne om, at den nye røde regering »i bredeste forstand« ville videreføre den blå regerings økonomiske politik.