Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Molbohistorien om politiet

Læs mere
Fold sammen

Gennem de senere mange år har politiet fået nye bevillinger for at øget antallet af politifolk til at løse et stigende antal opgaver.

Gang på gang har skiftende justitsministre lovet befolkningen mere tryghed og stærkere indsats mod terror, indbrudsbander og hjemmerøvere. Derfor skulle man vel forvente, at antallet af politifolk i dag ville være højere end for ti år siden.

Men sådan er det ikke gået. Ifølge Rigspolitiets statistik faldt antallet af polititjenestemænd fra 10.828 for ti år siden, til 10.572 i januar i år. Der er altså 256 færre politifolk til at håndtere bevogtning af terrormål, til grænsekontrol og bandekriminalitet.

Alene til bevogtningen af terrormål er brugt, hvad der svarer til 574 politifolks arbejdstid på terrorbevogtning i København siden terrorangrebene på Krudttønden og Synagogen i København for to år siden.

Mens antallet af politifolk falder, stiger antallet af »andre faggrupper« i politiet. Siden 2007 er antallet af ikke-politifolk i politiet steget med knap 900, fra 3.443 til 4.381. Nogle af de »civile« erstatter forhåbentlig politifolk, som så kan sendes på gaden.

Men Politiforbundet har flere gange påpeget, at polititjenestemænd udskiftes med flere ansatte i ledelsessekretariaterne og med konsulenter og kommunikationsfolk. »Men man lod sig lulle i søvn af måltal og juhu-kommunikation.

Derfor er vi nået helt herud, hvor manglen på polititimer er så akut og synlig,« skrev politiformand Claus Oxfeldt for godt et år siden på forbundets hjemmeside.

Befolkningen har for længst registeret, at politiet ikke har tid til at tage sig af banale indbrud og utryghed på gaderne. Antallet af borgerværn i mange, især mindre, samfund stiger.

Butikker melder om mere eller mindre organiserede tyverier og om forgæves opkald til politiet. Og Folketingets forsøg på at øge antallet af nye politifolk og lappe huller med kortuddannede politikadetter kalder heller ikke på beundring.

Det tog 14 måneder at nå frem til enighed om placeringen af en politiskole i Jylland i nogle ældre bygninger, som det vil tage 40 måneder at ombygge. I stedet for de ønskede 125 kadetter starter kun 56 på uddannelsen i næste måned.

Om et par måneder skal politiet i øvrigt udskifte fuldt medlemsskab af Europol med et discountmedlemsskab. Historien om dansk politi i disse år er en molbohistorie.

Ansvaret for, at samfundets kerneopgaver – politi, sundhedsvæsen, uddannelser og forsvar – fungerer elendigt i disse år, er selvfølgelig politikernes, men det egentlige ansvar er borgernes. De har sammensat et folketing med et flertal af partier, der er reformfjendske, og som søger løsninger på fremtidens problemer i verden af i går.

Alt for mange ressourcer går til forsørgelse af folk, der burde være i arbejde, mens der ikke er penge til de nødvendige politifolk og sygeplejersker.

I Folketinget forstærker reformmodstanderne, især Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, modstanden mod de væksttiltag, der er grundlaget for fremtidens velfærdssamfund, og som de samme partier højlydt kræver udbygget.

Det er også en molbohistorie, og den har vælgerne i hovedrollen.