Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mistillid über alles

»For vælgerne er det uacceptabelt, at Tyskland lader sig tage som gidsel af sultan Erdogan.«

Tysklands kansler Angela Merkel tog i mandags personligt ansvaret for CDUs fiasko ved delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern. Det kan hun roligt gøre. For der er ingen tvivl om, at det i høj grad var Merkels Willkommenspolitik, som fik vælgerne til i stort tal at sætte deres kryds ved det fremstormende, islamkritiske parti AfD i søndags.

Den stedlige koalitionsregering mellem SPD og CDU havde vælgerne ingen grund til at straffe: Mecklenburg-Vorpommern har fået færre asylansøgere end snart sagt alle andre delstater, og selv om delstatens økonomi langtfra er prangende, så er det gået fremad de senere år. Nej, det var Merkel, der var på valg, og som sådan var det dårlige valgresultat en bekræftelse af forårets ydmygelser af Merkel ved valgene i Sachsen-Anhalt, Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg, hvor vælgerne sendte det samme klare signal til CDU: Wir schaffen das nicht!

Man kan mene, at det er utaknemmeligt. Merkel har jo faktisk ændret politik på det år, der er gået, siden hun lagde Dublin-samarbejdet i graven ved at love alle syrere, der kunne kæmpe sig frem, at de ville få asyl i Tyskland. Ingen har som hun kæmpet for den aftale med Tyrkiet, som har været med til at nedbringe tilstrømningen af asylansøgere til EU. Den tyske regering har ligefrem for nylig undsagt forbundsdagens beslutning om at omtale Tyrkiets krig mod armenierne i 1915 som et folkemord. Selv om der er bred enighed blandt vestlige historikerne om, at det er præcis, hvad det bør kaldes, og selv om Merkel givetvis ikke selv ville have noget imod, at det blev betegnet sådan. Merkels kursskift har allerede givet synlige resultater.

Tyskland forventer i år højst 300.000 asylansøgere mod den million, som kanslerens gæstfrihed førte til i 2015.

Alligevel kan man ikke fortænke vælgerne i at vise deres utilfredshed ved valgene. For vælgerne er jo udmærket godt klar over, at opbremsningen i tilstrømningen af asylansøgere ikke skyldes, at EU har fået styr på sine grænser. Den skyldes, at EU har udliciteret det beskidte arbejde med at stoppe asylansøgere til EU-kandidatlande som Serbien, Makedonien og Tyrkiet. Og disse gør det ikke gratis; specielt Tyrkiet tager sig betalt med krav om visumfrihed og politisk pres for indskrænkninger af ytringsfriheden i Tyskland.

For vælgerne er det uacceptabelt, at Tyskland lader sig tage som gidsel af sultan Erdogan. Det er uacceptabelt, at tilstrømningen af asylansøgere skal stå og falde med, at Tyskland fortier, at der fandt et folkemord sted, eller at Tyskland accepterer retssager mod komikere som Jan Böhmermann, der skriver smædedigte mod Erdogan.

Stadigt større dele af den tyske befolkning ønsker, at Merkel træder i karakter og sørger for, at EU får kontrol over sine grænser, så det bliver Tyskland, der vælger asylanterne og ikke asylanterne, der vælger Tyskland.

Den eneste, der kan udvirke det, er Merkel. Hun er som EUs varmeste fortaler blandt europæiske statsledere og som chef for EUs stærkeste økonomi reelt blevet Frau EU.

Det er derfor godt, at hun har indset, at hun bærer det direkte ansvar for, at tyskere nu i stort tal stemmer på AfD. Nu skal hun bare forstå, at hun også bærer ansvaret for, at vælgerne holder op.