Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ministerens møde med den rå virkelighed

Det hævdes, at Claus Hjort Frederiksen havde for vane at hive sin telefon op af lommen for at spille 7-kabale, når ministerkolleger anråbte om flere penge.

Den nyudnævnte forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, er en af Folketingets mest erfarne politikere, der ikke lader sig skræmme af udsigten til vanskelige opgaver. Som mangeårig beskæftigelsesminister og siden finansminister er han heller ikke den blødsødne type. Det hævdes, at han havde for vane at hive sin telefon op af lommen for at spille 7-kabale, når ministerkolleger anråbte om flere penge. Det er heller ikke uden grund, at netop Claus Hjort Frederiksen – med en vis stolthed – bærer navnet »Dolph« efter den blå, køllesvingende tegneserie-flodhest, der mener, at samtale må være den sidste udvej, når et problem skal løses.

Men mon ikke selv Claus Hjort Frederiksen vil løfte øjenbrynene, når han forventeligt om kort tid skal på rundtur til forsvarets tjenestesteder. Her vil han møde soldater, som kan fortælle om mangel på materiel og folk til at holde butikken kørende i mere end korte perioder ad gangen. Han vil møde konsekvenserne af den massive besparelse på forsvaret, som han selv som finansminister i den daværende VK-regering i 2011 var med til at foreslå og efterfølgende indgå forlig om. Et tillæg, der gjorde det muligt for de ansatte at flytte rundt til skiftende stillinger uden at behøve at flytte en arbejdende ægtefælle og børn med, forsvandt. Det samme gjorde derfor mange især yngre officerer.

Der er en betydelig grad af ironi i det faktum, at Claus Hjort Frederiksen nu skal reparere det forsvar, han har været med til at skyde huller i. Hans opdrag er enkelt: Skaf flertal sammen med oppositionen for et »substantielt« løft af forsvarsbudgettet.

Men selv om definitionen af »substantielt« er lige så elastisk som elastik i metermål, skal der givetvis mere end et par hundrede ekstra millioner årlige kroner til at tilfredsstille regeringspartneren, Det Konservative Folkeparti, der står hårdt på kravet om et stærkere forsvar.

Næste efterår, når forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig begynder, vil luften meget tænkeligt være tyk af anklager mod regeringen for at spare på de fattige for at give de rige nye skattelettelser. I en sådan situation vil det næppe ligge på den flade hånd at få socialdemokrater og radikale med på en milliardstigning på forsvarbudsgettet.

Men hvis nogen nulevende borgerlig politiker kan magte opgaven, er det Claus Hjort. Ganske vist vil det sikkert blive en angstfremkaldende oplevelse for den tidligere finansminister at presse på for højere offentlige udgifter, men han må styrke sig i bevidstheden om, at regeringens sammenhængskraft er på spil, hvis ikke det lykkes at få et bredt forlig om en solid stigning. Og når alt kommer til alt, er det ikke ofte, at socialdemokrater siger nej til at øge antallet af offentligt ansatte, så længe nogle andre skal finde pengene.

Danmarks udgifter til forsvar er historisk blevet bestemt af pres fra NATO-partnerne, især USA, og af indenrigspolitiske hensyn. Det næste forlig bliver næppe en undtagelse. Men denne gang er der tilmed et trusselsbillede, der ikke bare kan ignoreres. Så ministeren ønskes alt mulig held med samtalerne. Når nu de ikke kan undgås.