Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mette Frederiksen vægter erfaring frem for overraskelse – og ros for det

Det nye ministerhold er først og fremmest præget af erfaring, driftssikkerhed og solide holdninger. I en tid med bekymrende bevægelser både i økonomien og på den internationale scene er det ganske klogt af Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen ankommer til Statsministeriet 27. juni Inden regeringen præsenteres på Amalienborg mødes den nye socialdemokratiske regering i Statsministeriet, hvor de blandt andet skal underskrive et dokument, hvori de forpligter sig selv til at overholde grundloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

Danmark har fået en ny regering. Tillykke til alle de nye ministre og tillykke til statsminister Mette Frederiksen. Vi har ikke alle stemt på hende, hendes parti eller hendes støttepartier i rød blok, men hun skal nu lede os alle sammen som folk.

Mens der fra et borgerligt synspunkt ikke er meget positivt at sige om det 18 sider lange såkaldte »forståelsespapir«, som erstatter regeringsgrundlaget, og som er fyldt med meget dyre, meget røde og ikke mindst komplet ufinansierede løfter, er der til gengæld grund til at rose Mette Frederiksens valg af ministre.

Der er ikke de store overraskelser på listen, men nogle gange er det klogest at være kedelig. Dansk økonomi står over for store udfordringer, det er blevet sværere at navigere internationalt, både klimapolitikken og integrations- og udlændingepolitikken volder store problemer, og samtidig er den parlamentariske situation porøs: Regeringen vil få kamp til stregen fra sine støttepartier, ikke mindst når der skal betales for de mange bekostelige politiske ambitioner.

Mette Frederiksen har derfor lagt vægt på erfaring, driftssikkerhed og stærke holdninger og til gengæld holdt igen med eksperimenterne og festfyrværkeriet. Vi må se langt efter en ny mediedarling, som fra første dag kan levere kolorit og ubegrænset medieopmærksomhed. Den afgående regering havde for eksempel både Thyra Frank og senere Tommy Ahlers. Det er risikofyldt med den slags uprøvede kræfter, hvilket de to eksempler tydeligt illustrerer: Frank klarede sig elendigt og belastede regeringen, mens Ahlers blev en stor succes.

»Danmarks anden kvindelige statsminister er åbenbart ikke tilhænger af kønskvoter – også ros for det.«


Nej, Mette Frederiksen har generelt valgt de sikre kort. Som statsminister i en étparti-regering har hun ellers haft rigeligt med ministerposter at råde over, men det har ikke fristet hende til at eksperimentere. Hele 9 af de 20 nye ministre har prøvet det før, og flere af de andre er erfarne og stærke politikere som for eksempel integrationsminister Mattias Tesfaye og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theill.

Der er kun syv kvinder på holdet, så Danmarks anden kvindelige statsminister er åbenbart ikke tilhænger af kønskvoter – også ros for det.

Morten Bødskov som ny skatteminister lover godt: Han er meget erfaren og har en sikker hånd. Så skal han også bare få lov til at blive siddende hele perioden ud. Skatteministeriet har som bekendt været plaget af den ene skandalesag efter den anden, mens skiftende ministre nærmest er løbet ind og ud ad døren. Afgående skatteminister Karsten Lauritzen blev dog på posten indtil nu, og der er i dén grad brug for fortsat stabilitet.

Nogle få overraskelser er det dog blevet til.

Jeppe Kofod er ny udenrigsminister, og det havde de færreste gættet på. Kofod er netop blevet valgt til Europa-Parlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat, men der skulle nok tænkes kreativt, da Henrik Sass Larsen udgik af kabalen.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at der ikke blev plads til Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen på holdet. Han har været tæt på Mette Frederiksen, og han har gennem længere tid markeret sig i medierne som en sympatisk, begavet og kommunikativt stærk politiker. Sammen med Jeppe Kofod er Roskildes borgmester Joy Mogensen – ny kultur- og kirkeminister - eneste navne, som kommer uden for Christiansborg.

Selvom forudsigeligheden fortjener ros, kan man dog indvende, at det ville have været godt med mere kommunal erfaring i regeringen: Det er trods alt på lokalt niveau, at de fleste velfærdskroner bliver brugt i praksis, og den nye regering vægter som bekendt velfærd meget højt.

AMALIE LYHNE