Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mette Frederiksen burde sige klart fra over for krænkelser

Mette Frederiksen taler gerne for kvinders rettigheder og vil være børnenes statsminister. Men når unge kvinder bliver krænket i hendes ungdomsparti, bliver sagen kamufleret med en løgn.

Pix
»Optrevlingen af sagen (om forhenværende DSU-formand Lasse Quvang, red.) viser nemlig, at den socialdemokratiske ledelse var orienteret ved sagens begyndelse.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

En statsministerkandidat, der dækker over krænkelser af unge kvinder. Det er ikke just en god sag for den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, og derfor er det forståeligt, at hun havde håbet at kunne holde sig på lang afstand af den sag, der udspiller sig med tilbagevirkende kraft i hendes ungdomsparti.

Her er det kommet frem, at den daværende formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Lasse Quvang, trådte tilbage for halvandet år siden efter at have krænket fem kvinder. Det er fuldstændig på sin plads, at Lasse Quvang dengang trak sig fra sin post. Han har misbrugt en intern magtposition til at begå grænseoverskridende adfærd over for unge kvinder i partiet.

Problemet er, at ungdomspartiet – med moderpartiets billigelse – besluttede sig for at lyve om sagen og spinne den alvorlige situation til en sag, hvor Lasse Quvang selv var offer for en hård, politisk kultur:

»Det politiske liv er ikke for sarte sjæle. Det er fyldt med konflikter, og nogle gange er det mindst lige så hårdt, som det er sjovt,« skrev Lasse Quvang dengang på Facebook, selv om det eneste, han var offer for, var sine egne handlinger.

I dag er tonen anderledes.

»Jeg havde ikke været mit personlige ansvar og mit formandsansvar bevidst, derfor stoppede jeg som formand for DSU,« erkender han nu.

Spørgsmålet er, om den socialdemokratiske ledelse har været sit ansvar bevidst, eller om de må svare nej på det spørgsmål, som de Radikale for nylig stillede i en kampagne: Er der en voksen til stede?

Optrevlingen af sagen viser nemlig, at den socialdemokratiske ledelse var orienteret ved sagens begyndelse.

»Jan Juul Christensen (partisekretær, red.) bliver gjort opmærksom på de her ting samtidig med DSU's hovedbestyrelse. Så partiledelsen er orienteret,« siger nuværende formand for DSU, Frederik Vad Nielsen, til B.T.

»Sagen er fejet ind under gulvtæppet med en løgn, så der ikke kommer ubehagelig, negativ omtale af partiet.«


Tirsdag medgav Mette Frederiksen da også, at hun havde kendt til sagen, og at hun mente, at det var »klogt«, at Lasse Quvang havde trukket sig. Men det ændrer ikke ved løgnen.

Også på gruppesekretær Henrik Dam Kristensen må man forstå, at ledelsen mente, at det var i orden at spinne offentligheden en løgn. Argumentet var, at det var af hensyn til kvinderne i sagen. Et hensyn til de sande udsatte i sagen, kan man kun have sympati for, men når forklaringen på formandens deroute blev en direkte løgn, har den socialdemokratiske ledelse et problem.

Troværdighed er en afgørende valuta i politik. Hvis ikke vælgerne har tillid til, at politikerne gør, som de siger, forsvinder tilliden. Mette Frederiksen taler gerne for kvinders rettigheder. Hun vil være børnenes statsminister. Men når meget unge kvinder bliver krænket i hendes eget ungdomsparti, bruger Mette Frederiksen ikke anledningen til sætte en rød linje for acceptabel opførsel i hendes organisation. I stedet er sagen fejet ind under gulvtæppet med en løgn, så der ikke kommer ubehagelig, negativ omtale af partiet.

I stedet burde Mette Frederiksen – så vel som alle andre partiledere – sige klart fra, når hun bliver bekendt med krænkelser alle steder i sin organisation. Både hvis det er tæt på statsministerkandidaten eller lidt længere væk i et ungdomsparti.

Hvis Mette Frederiksen virkelig vil stå på mål for sine principper, burde hun højt og tydeligt sige fra over for krænkelser frem for at gemme ubehagelighederne væk.

METTE ØSTERGAARD