Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Merkel har svigtet det borgerlige Tyskland

Alternative für Deutschland kan fejre en stor triumf i tysk politik, mens Angela Merkels kristendemokrater er i dyb krise efter partiformand Kramp-Karrenbauers exit som kanslerkandidat. Kristendemokraternes krise er i høj grad selvforskyldt.

Afgående CDU-partiformand Annegret Kramp-Karrenbauer og kansler Angela Merkel må konstatere, at de tyske kristendemokrater befinder sig i en politisk krise efter kritisk udvikling i delstaten Thüringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannibal Hanschke / Ritzau Scanpix

De er blevet kaldt nazister. De er blevet kaldt fascister. De er blevet forsøgt isoleret. Og langt ind i Forbundsdagen i Berlin har politikere fra de etablerede partier lukket øjnene, foldet hænderne og bedt inderligt til, at fænomenet Alternative für Deutschland aldrig vil få politisk indflydelse.

Den illusion er nu for alvor bortsprængt. For selv når man forsøger at holde dem uden for, kan Alternative für Deutschland tiltuske sig magt. Det blev tydeligt mandag, da partiet snuppede sin hidtil mest prominente politiske skalp.

CDU-formand Annegret Kramp-Karrenbauer – populært kendt som AKK –  har meddelt, at hun ikke stiller op som kanslerkandidat, når tyskerne skal til valg i 2021. Samtidig opgiver AKK posten som formand til sommer, men holder angiveligt fast i posten som forsvarsminister.

AKKs fald fra tinderne er kulminationen på en voksende intern splittelse hos kristendemokraterne, der næsten fem år efter flygtningekrisen har mere end alvorligt svært med at finde svar på udfordringen fra Alternative für Deutschland.

I weekenden var AKK rejst til Thüringen, hvor den lokale CDU-fraktion nådesløst udstillede partiformandens manglende autoritet ved at nægte at ofre sig i et nyvalg, der med stor sandsynlighed vil sende vælgerne i armene på AfD og venstrefløjspartiet Die Linke.

»Spørgsmålet er, om man ikke i et vist omfang må indstille sig på, at Alternative für Deutschland er blevet et østtysk folkeparti, hvis parlamentariske berettigelse i et eller andet omfang må anerkendes.«


Forinden havde AfD-fraktionen i Thüringen til det etablerede Tysklands bestyrtelse sammen med CDU leveret det afgørende parlamentariske flertal ved at pege på den liberale Thomas Kemmerich til posten som delstatens ministerpræsident. Inden da havde Merkel peget på støtten til Kemmerichs regering som et »utilgiveligt svigt«.

Svigtet kommer dog reelt set fra Angela Merkel selv, der har efterladt lokale CDU-kræfter særligt i de østlige delstater på Herrens mark. Hvordan skal man genvinde stemmer fra Alternative für Deutschland? Skal man vinke permanent farvel til et borgerligt flertal og indstille sig på at overlade magten til venstrepartiet Die Linke, der nu kræver, at lokale CDU-kræfter støtter en Linke-ledet regering i Thüringen? Skal man forsøge at appellere til mere moderate kræfter i AfD? Den slags strategiske spørgsmål har Merkel aldrig rigtig fundet det værd at beskæftige sig med.

Man skal ikke tage fejl. AfD er i sin nuværende form et uspiselig som regeringspartner eller som parlamentarisk grundlag for en mindretalsregering. Ikke mindst i Thüringen, hvor partiet under ledelse af Björn Höcke på usmagelig vis flirter med den nazistiske fortid. Borgerlige partier bør naturligvis ikke gå i regering med Höcke, men spørgsmålet er, om man ikke i et vist omfang må indstille sig på, at Alternative für Deutschland er blevet et østtysk folkeparti, hvis parlamentariske berettigelse i et eller andet omfang må anerkendes.

Trods modstand fra lokale kristendemokrater kræver Merkel og regeringspartneren i SPD nu nyvalg i Thüringen. Måske håber de, at problemerne med AfD på magisk vis går i sig selv. Så længe Angela Merkels CDU blot lader, som om AfD kan elimineres med naziprædikater og moralske fordømmelser i stedet for med årsagsbekæmpelse og konkret politik, vil Annegret Kramp-Karrenbauer næppe blive AfDs sidste borgerlige skalp.

TROELS HEEGER