Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mere politi for pengene

»Det er ikke Dansk Politiforbund og dets formand Claus Oxfeldt, som er en ivrig og dygtig lobbyist for sine medlemmer, der skal sætte rammerne for, hvordan politiets opgaver skal varetages og styres.«

IT-kriminalitet, alt for mange indbrud i private hjem, radikalisering og mere bevogtning. Det er ikke svært at se, at politiet får stadigt flere opgaver både i forhold til det internationale og det nære, som handler om forebyggelse i samarbejde med blandt andet skoler og sociale myndigheder. Når der så oven i det kommer en terrorhandling, som den i februar i år, der har fået puklen af overarbejde til at eksplodere, hænger det ikke længere sammen.

Derfor skal politiet i de igangværende politiske forhandlinger have tilført flere midler. Det handler om tryghed og almindelig retsfølelse. Politiet skal have kapacitet til at løse sine kerneopgaver og blandt andet kunne opklare indbrudstyverier, som i dag bliver prioriteret ned, når andre akutte opgaver presser sig på.

Men penge gør det ikke alene. Der er også brug for at gå nye veje og tænke politiindsatsen anderledes, end man gør i dag. Det virker uhensigtsmæssigt, at betjente med fuld uddannelse og alle de færdigheder, der følger med, skal bruge tid på at sidde i en fotovogn på motorvejen for at fange fartsyndere. Det må kunne overtages af HKere eller fængselsbetjente, der er for mange af, fordi der er færre indsatte. Nogle af de mindre skarpe bevogtningsopgaver må kunne overtages af eksempelvis private vagtværn. Ifølge en nylig konsulentrapport vil HKere, fængselsfunktionærer og private vagtværn kunne frigøre 525 betjente.

Det er ikke Dansk Politiforbund og dets formand Claus Oxfeldt, som er en ivrig og dygtig lobbyist for sine medlemmer, der skal sætte rammerne for, hvordan politiets opgaver skal varetages og styres. Hvis det er forsvarligt og mere rationelt at inddrage andre faggrupper, skal man selvfølgelig gøre det, uanset hvilken fagforening de er medlem af.

Dansk Folkeparti har i forhandlingene stillet forslag om at droppe de såkaldte måltal for politiet. De enkelte politikredse skal hvert år opfylde mål for eksempelvis hvor mange forbrydelser, der skal opklares, og hvor mange sigtelser, der skal rejses for trafikforseelser. Det binder politiet op og gør det ufleksibelt, når der opstår akutte situationer, som kræver en større styrke. Og det kan virke absurd, at betjente de sidste måneder af året må sendes ud på gader og stræder for at opfylde nogle rigide mål, mens vigtigere sager presser sig på.

Men den store velvilje, der heldigvis er over for politiet både politisk og i befolkningen, må ikke betyde, at der slækkes på kravene til større effektivitet. Som alle andre offentlige instanser skal politiet naturligvis leve op til nogle faste målsætninger og hele tiden være opmærksom på, hvordan midlerne anvendes mest hensigtsmæssigt. Og så skal der ikke lægges unødige hindringer i vejen for opklaringsarbejdet og det internationale samarbejde. 3. december skal danskerne til folkeafstemning om en ændring af retsforbeholdet. Som et minimum må man håbe, at vælgerne stemmer ja til, at Danmark kan være helt og fuldt med i Europol, sådan som politiets ledelse stærkt har anbefalet.