Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mere i løn til gode pædagoger

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En gulerod i form af en lønforhøjelse på op mod 100.000 kr. til pædagogerne i særlige områder af byen, lyder udspillet fra Københavns børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev. Målet er at få de dygtigste pædagoger til at tage det ikke synderligt misundelsesværdige arbejde i bl.a. ghettoområder, hvor børnene – og deres forældre – kræver en styrket indsats og særlige kvalifikationer. Ideen er oplagt og almindelig i den private sektor, hvor flid og dygtighed belønnes i det omfang, virksomhedens økonomi tillader det. I den offentlige sektor har individuelle lønsystemer haft sværere ved at slå igennem.

Pia Allerslev ser rigtigt, når hun vil tilgodese de medarbejdere, der arbejder i belastede institutioner og dermed må besidde kompetencer, som ikke er lige så påkrævede i andre kommunale institutioner. Vi går ud fra, at borgmesteren har kigget på økonomien og sikret sig, at lønforhøjelserne kan ske inden for budgetrammerne og altså ikke kræver skatteforhøjelser. Men Allerslev må også forudse, at penge nødvendigvis ikke betyder alt. De er en glimrende motivation. Men netop pædagoger tilhører i lighed med f.eks. lærere og socialrådgivere den kategori af – i positiv forstand – fagligt bevidste medarbejdere, hvor fagets indhold og arbejdsmiljøet er af afgørende betydning. Det er den faglige stolthed, der i praksis får mange offentlige institutioner til at fungere trods trange vilkår. Bagsiden af fagbevidstheden er, at helst ingen må skille sig for meget ud hverken med hensyn til løn eller kompetencer.

Derfor er det en omfattende ledelsesopgave, som børne- og ungdomsborgmesteren tager på sig og pålægger sine nærmeste medarbejdere. Pia Allerslevs tanke er at flytte rundt på medarbejdere, så pædagoger med de nødvendige kvalfikationer kommer til at virke i de belastede institutioner – og altså gerne med flere penge på lønkontoen – mens pædagoger med, om man så må sige, mere almene kvalifikationer flyttes til mere fredelige institutioner. Grundlæggende den rigtige idé, men den kommer nok ikke til at blive gennemført uden sværdslag. Hertil kommer en opgave med at få opkvalificeret flere pædagoger til at håndtere de børn, som har behov for særlig hjælp.

For den type børn bliver der desværre ikke færre af. Ghetto-problemerne har været voksende over en årrække og er det synlige bevis på en i første omgang forfejlet udlændingepolitik, som først blev ændret med VK-regeringen i 2001, og dernæst en alt for svag integrationspolitik. I årenes løb er der brugt millioner af kroner på fysiske forbedringer af almene boligbyggerier og en sand flod af mere eller mindre fantasifulde integrationsprojekter. De fleste velmente; kun få virkningsfulde. Den langtrækkende løsning ligger et andet sted, nemlig i at skabe beskæftigelse, så livet i ghettoerne kan blive, hvad de fleste vil opfatte som det normale liv: Familier hvor de voksne går på arbejde og tager sig af og opdrager deres børn. Men så taler vi ikke blot om lønforhøjelse til udvalgte pædagoger. Så handler det også om erhvervs- og skattepolitik. Men i det mindste er Pia Allerslev da begyndt et godt sted.