Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Med Thorning i luksusfælden

Lokket af en komplet utroværdig opposition har danskerne kurs mod velfærdens nedbrud.

S-formand Helle Thorning-Schmidt Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen

Hvis en luksusfælde kan defineres som en selvskabt uholdbar økonomisk situation, hvor handlefriheden er stærkt begrænset, og hvor der kræves dramatiske besparelser for at genoprette økonomien, så er danskerne på vej i en luksusfælde af hidtil uset omfang.

Efter mere end ni års borgerligt styre har Danmark nu suverænt verdens dyreste offentlige sektor. Først nu, hvor finanskrisen har afsløret gældsatte nationers sårbarhed, har den borgerlige regering omsider slået bremserne i. Ganske vist er det heller ikke i år lykkedes at bremse stigningen i de offentlige udgifter fuldstændigt, men man er trods årets overskridelse på fem milliarder kroner på vej, og næste år er et fuldt stop inden for rækkevidde.

Men hvis meningsmålingerne får ret, overtager Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal magten næste år. Og så kan man desværre glemme alt om regeringens udgiftsstop.

Thorning og Søvndal og deres løjtnanter har med uhørt kynisme fået vælgernes flertal til at tro på, at der er sparet på de offentlige udgifter de senere år. De har fuppet og bedraget mennesker og medier, der villigt lader sig forføre, til at tro, at regeringen har skåret ned på alt og alle, og at massefyringer truer i det offentlige. Sandheden er den stik modsatte. Udgifterne er steget langt mere end inflation og lønninger, og nye ansatte er væltet i titusindvis ind i det offentlige.

Alligevel udtalte Helle Thorning-Schmidt forleden, at hun skam »ikke ønskede at skrue voldsomt op for de offentlige udgifter. Vi vil bare op på samme niveau som tidligere«, sagde hun. Hvilket niveau? Nyrup Rasmussens niveau? I så fald skal der ifølge tænketanken CEPOS skæres 43 milliarder kroner af de offentlige udgifter. Norsk, finsk eller svensk niveau? I så fald skal der ifølge OECD skæres 50 milliarder kr. bort. Med den type udtalelser demonstrerer Thorning, at hun enten er fuldstændig talblind, eller at hun er en politisk bedrager. Vi tror det sidste. Hun og Morten Bødskov er tilstrækkeligt kløgtige til at vide, at vækstpolitik ikke er nok til at løse Danmarks økonomiske udfordringer i de næste mange år. De ved, at skal der bruges flere penge til ældre, til medicin, eller hvad der ellers trænger sig på, så skal der spares andre steder. På cafépengene. På specialundervisning og andet. Alle med en smule økonomisk indsigt ved det. Selv på Politiken ved den politiske kommentator besked. Men Thorning, Bødskov og Søvndal fastholder vælgerbedraget.

Hvis S-SF vinder næste valg, er der to muligheder: Enten marcherer nationen lige ind i Thornings gældsfælde. Eller også må Thorning og Søvndal konstruere en situation, hvor de kan begrunde, at en S-SF-regering alligevel må prioritere hårdt. Hvilket betyder, at øgede udgifter det ene sted skal besvares af besparelser et andet sted. Men det bliver ikke let for en S-SF-regering at stå imod vælgerprotesterne mod »nedskæringer«. Folk tror jo, at der er penge nok i kassen.