Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Med Thorning i Kina

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med udsigten til at Kina i år bliver verdens største økonomi målt i købekraft, er det såre fornuftigt, at statsministeren atter engang står i spidsen for et dansk erhvervsfremstød. Dansk-kinesisk samhandel er nu over 100 mia. kr. om året, og er i hastig vækst. Samtidig med, at vi samhandler er det vigtigt, at vi fastholder en kritisk dialog.

At World Economic Forum på samme tid holder topmøde i Kina viser, at tre årtiers rekordhøje vækstrater ikke er gået upåagtet hen. I år forventes Kinas vækst at blive 7,5 pct.,mens europæisk økonomi bevæger sig i sneglefart. Statsministeren ser rigtigt i Kina-satsningen. Ligesom Thorning i øvrigt er god til markedsføring af dansk erhvervsliv i udlandet. Energi, grøn omstilling, fødevarer og eksport af velfærdsteknologi så som plejehjem, er eksempler på noget, Danmark kan. Her vil Thorning og de fire ministre åbne døre de næste dage.

Thorning besøger et Kina, der under præsident Xi Jinping satser på et reformprogram, som vil få virkning også for dansk erhvervslivs muligheder for at vækste. Et hovedelement er bekæmpelse af korruption. I Xis billedsprog skal denne indsats omfatte »fluer og tigre«, og dermed udrensning fra top til bund af dette uvæsen, der har placeret Kina som særdeles korrupt. Ministre og topfolk er blevet fjernet i et sådant omfang, at det er uklart hvor meget dette handler om at konsolidere præsidentens egen magt ved at fjerne modstandere. En række udviklingsøkonomier med voldsom vækst oplever på samme måde korruptionens svøbe, men det bliver forstærket i Kina, hvor der i etpartisystemet er store grupper af organiserede særinteresser som vil tabe ved en oprydning. Et andet element er reformer og privatiseringer i forhold til de statsejede virksomheder. Den private sektor udgør over halvdelen af økonomien. Selvom de statsejede virksomheder er aktieselskaber og konkurrerer på et marked, har de så favorable vilkår, at udenlandske virksomheder ofte har det svært på markedet. Alt det skal Xi rydde op i, og stærke magtinteresser modsætter sig reformer.

Desværre ser det ikke ud til, at reformbølgen omfatter politiske friheder i mere grundlæggende forstand. Nok har det moderne Kina en langt større personlig frihed end tidligere, men den gælder kun så længe, at man ikke anfægter partiets magtmonopol. Systemet med arbejdslejre og udbredt brug af dødsstraf forventes godt nok reformeret, men systemkritikere og aktivister udsættes fortsat for ubehageligheder. Med alt fra vilkårlige arrestationer over internetcensur. Her skal Danmark selvfølgelig fortsætte den kritiske dialog. Statsministeren og hendes ministre skal fortsat insistere på, at Kina bør fremme den politiske frihed. Med rette imponerer Kinas voldsomme velstandsudvikling og økonomiske styrke, men til en god relation hører, at vi har en åben debat om skillelinjerne. Alt andet vil være et uacceptabelt knæfald, og derfor er det godt, at Danmark holder sig til EU-linjen med den kritiske dialog.

Jo mere Danmark og det moderne Kina udvikler partnerskabet, desto bedre. Vi skal både samhandle og vedstå os vores værdier. Den balance mestrer Thorning.