Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

May må samle bredt flertal bag et blødere Brexit

Valget i Storbritannien er overstået, og de nye ministre i London har én altoverskyggende opgave: At forhandle en brexitaftale på plads med EU. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS

Det er svært at forestille sig, at en stærkt svækket britisk premierminister sammen med en gruppe løse medlemmer af parlamentet og et lille nordirsk parti kan bære Storbritanniens vigtige aftale om udtrædelse af EU igennem på en konstruktiv og stabil facon. Theresa May gik til valg på at få et styrket mandat fra vælgerne til en såkaldt hård Brexit, som betyder, at Storbritannien skal vikles ud af al EU-lovgivning og alle juridiske og økonomiske forpligtelser. Det mandat fik hun ikke. Theresa May satsede stort og tabte. Derfor tilsiger al logik, at hun med sin nye regering må sadle om og forsøge at etablere en bred politisk opbakning til de forhandlinger med EU, som nu skal i gang.

Læs også: Her er det ukendte nordirske parti, som Theresa May er dybt afhængig af

Hvis et eller flere af de partier, som er i oppositionen – Labour, Liberaldemokraterne og det skotske nationalparti – skal med i et nationalt kompromis om Brexit, kan det kun betyde en blødere tilgang til, hvad en udmeldelse indebærer. For et år siden var der en tydelig forskel på de unge og de ældre vælgere. Mens de ældre i stort tal ville ud af EU, stemte et flertal af de unge for »remain«. Ved parlamentsvalget torsdag lykkedes det især Labour at få langt flere unge til stemmeurnene. Og ungdommens bekymring over brutalt at koble Storbritannien fra det europæiske kontinent bør tages alvorligt.

Uret tikker, og som EU-præsident Donald Tusk har sagt, så ved man på grund af det britiske kaos ikke, hvornår Brexit-forhandlingerne begynder. Til gengæld ved man hvornår de slutter, nemlig om knap to år, som er den periode, EU-traktaten angiver, at sådan en proces maksimalt må vare, efter at Theresa May i marts afleverede skilsmissepapirerne. Ingen har interesse i at forhandlingerne kører af sporet eller ender uden en aftale – hverken Storbritannien eller de øvrige EU-lande. Derfor må premierminister May sørge for opbakning til en realistisk strategi for forhandlingerne.

I EU må man til gengæld anerkende, at der blandt de britiske vælgere er et flertal for Brexit, og at man efterfølgende er havnet i en yderst vanskelig situation, som i bund og grund handler om, hvordan man skal fortolke vælgernes dom for et år siden. Er det en norsk, en schweizisk eller en helt tredje model, der tegner sig for briterne? Skal man være fuldt og helt med i det indre marked eller ej?

Det, som Europa mindst af alt har brug for, er en lang periode med usikkerhed om, hvad der skal ske. Usikkerheden rammer både de briter, som i dag bor i andre EU-lande, og EU-borgere, der bor i Storbritannien. Den rammer virksomheder, der lever af at handle med briterne, ikke mindst de mange danske, og den rammer de finansielle markeder.

Lige nu ser det vanskeligt ud for Theresa May. Til gengæld er der ikke noget alternativ til, at hun fortsætter og forsøger at danne en ny regering. Og som tilhænger af et tæt europæisk samarbejde, der også omfatter Storbritannien i videst muligt omfang, kan den kaotiske situation, som parlamentsvalget har kastet briterne ud i, på paradoksal vis føre til et blødere Brexit, som formentlig også vil ligge mere i tråd med de britiske vælgere. Nok vandt Brexit-fløjen for et år siden, men næsten halvdelen af vælgerne stemte for remain.