Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Marcus Knuths »religionsfilter« strider mod den borgerlige dyd

Vi svigter danske og europæiske værdier, hvis vi følger Marcus Knuths forslag om at udelukke muslimer fra at kunne få asyl i Danmark.

»Så lad dog Tyrkiet eller fredelige lande i Mellemøsten og Nordafrika tage mange af de muslimske flygtninge, så kan vi tage de kristne. Historien viser nu engang, at det går bedre sådan,« forklarede Venstre-politikeren Marcus Knuth i et interview med Berlingske tidligere på ugen. Han foreslår et »religionsfilter« indført, så Danmark kan frasortere muslimer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

På sin vis er det befriende, når politikere som Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth og Venstres Marcus Knuth åbent taler om, at det er sværere at integrere indvandrere fra muslimske lande end fra andre lande.

I den politiske debat taler vi ofte om udfordringerne med »ikke-vestlig« indvandring, men det er en statistisk kategori, som forvirrer, da den også omfatter indere, kinesere, filippinere og andre grupper, som klarer sig fint i det danske samfund.

Til gengæld viser tre årtiers erfaring med indvandring fra muslimske lande, at her består tunge problemer med kriminalitet, dårligere resultater i skolen og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det værd at pege på, at kulturel baggrund betyder noget for folks evne til at falde til i Danmark.

Det er også ærlig snak at pege på, at mødet med islam og særligt den fundamentalistiske fortolkning af religionen udløser værdikampe. Det er en generel betragtning, som er vigtig at udtale, men som ikke må føre til, at vi møder det enkelte menneske med andet end et åbent sind. Man kan sagtens være muslim, demokrat og dansk, ligesom man sagtens kan indvandre fra et muslimsk land uden at være troende.

Derfor skal vi vare os for bombastiske generaliseringer, og vi skal også stå vagt om demokratiske værdier, når vi lovgiver. En sådan værdi er afvisningen af diskrimination.

Vi nægter at reducere det enkelte individ til et gruppetilhørsforhold. Vi respekterer, at hvert menneske er udstyret med universelle rettigheder.

Respekten for individet er ikke kun en liberal værdi. Den har også sine rødder i antikken, kristendommen og oplysningstiden. Den er en borgerlig dyd, som er blevet en grundpille i den vestlige tænkning, men det synes visse medlemmer af Danmarks liberale parti at have mistet fornemmelsen for.

Marcus Knuth ønsker sig et »religionsfilter« skrevet ind i dansk lov, så Danmark kunne frasortere muslimer. Da et andet Venstre-medlem for tre år siden foreslog det samme, blev det afvist som »racediskrimination« af Marcus Knuth, som på det tidspunkt var sit partis integrationsordfører.

»Racediskrimination« er det ikke nødvendigvis, men forslaget er naturligvis diskriminerende og illiberalt.

»Respekten for individet er ikke kun en liberal værdi. Den har også sine rødder i antikken, kristendommen og oplysningstiden.«


Marcus Knuth henviser til, at vi i forvejen har et kriterium om »integrationspotentiale« for kvoteflygtninge, hvor sprog og uddannelse bl.a. indgår.

Det er rigtigt, men derfra til en blank afvisning af muslimer er der langt. Så langt, at forslaget hurtigt ville falde for en juridisk prøvelse og også underminere et vigtigt argument i forsvaret af en stram udlændingepolitik.

I dag lader vi det i høj grad være op til menneskesmuglere at afgøre, hvem der kan søge asyl i Danmark. Det optimale ville være at skrue ned for den trafik for i stedet at tage imod flygtninge fra FNs kvoteprogram. Knuth taler selv om, at vi en dag kunne komme frem til, at Danmark kun tog imod kvoteflygtninge.

På den måde kunne vi kontrollere indvandringen og hjælpe nogle af de flygtninge i verden, som har mest behov for hjælp. Det moralske argument for en sådan ordning falder dog til jorden, hvis den også indebærer en frasortering på baggrund af religion.

Man kan ikke påstå, at man vil gøre noget for verdens mest udsatte flygtninge og på samme tid udelukke enhver, som er muslim.

PIERRE COLLIGNON