Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Magt forpligter – også når det gælder sex

Mediemogulen Harvey Weinstein har i den grad fået sat fokus på sexchikane. Arkivfoto: Andrew Kelly/Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Kelly

Magt er en legitim størrelse i det kapitalistiske samfund. Det, at nogle har magt over andre i private og offentlige virksomheder, er en forudsætning for, at der bliver truffet beslutninger, og samfundet fungerer.

Forestillingen om, at vi alle er lige, holder ikke. Men magt forpligter. Det gælder også den magt, chefer har over ansatte, herunder selvfølgelig den magt, som mandlige chefer har over kvindelige ansatte eller kvinder, der ønsker ansættelse.

De seneste afsløringer af den amerikanske filmmogul Harvey Weinsteins overgreb på skuespillerinder, som fortæller om, hvordan de blev presset til sex eller direkte voldtaget af Weinstein som betingelse for at få attraktive filmroller, demonstrerer, at filmproducenten har misbrugt sin magt, hvis ellers beskyldningerne er sande.

I 2017 er der i de fleste virksomheder, herunder også film- og mediebranchen, væsentligt flere mandlige end kvindelige chefer. Der er således flere mænd, der har formel magt over kvindelige ansatte end omvendt.

Flere mandlige chefer end kvindelige kan fristes til seksuelle overgreb eller sexchikane over for kvinder. Dertil kommer, at den maskuline seksualitet kulturelt – og måske biologisk – er mere aggressiv end den feminine, hvilket måske gør det mere nærliggende for mænd at bruge deres magt over kvindelige ansatte til at få sex eller til at få kvinder til at makke ret.

Der er ingen diskussion om, at sex skal ud af arbejdslivet. Vi må forlange, at alle med magt over andre udøver deres magt med omtanke og ordentlighed. Det er uacceptabelt, at chefer­ bruger deres magt over ansatte til at opnå seksuelle ydelser eller tager sig friheder, som chefen udelukkende kan tage sig, fordi chefen har en formel magt over den ansatte til at fyre eller hyre vedkommende eller give eller fratage den ansatte spændende og karrierefremmende opgaver.

Nogle af de kvinder, som har været udsat for overgreb, kritiseres for, at de ikke har sagt fra eller er fremkommet med deres beretninger for længst. Hvorfor hører vi først fra dem nu efter afsløringerne om Harvey Weinstein? Svaret kan være, at cheferne bag overgrebene netop i kraft af, at de er chefer, har magt over deres ansatte, som dermed løber en risiko ved at fremkomme med anklager mod chefen.

Afsløringerne af, hvordan Harvey Weinstein har bedrevet sit job som filmproducent, har fået tusindvis af kvinder under hashtaget #MeToo til at berette om seksuelle overgreb eller sexchikane. Beretningerne spænder fra voldtægt til det ubehag, de oplever, når en håndværker fløjter efter dem på gaden.

Om kvinder føler sig chikaneret af håndværkeren, der fløjter efter dem oppe fra stilladset, er i høj grad kulturelt betinget. I Italien er rammerne for tilråb og fløjteri på gaden videre end i Danmark. Som speciallæge Karen Helweg-Larsen, der har forsket i overgreb på kvinder, sagde forleden i Berlingske, så skal vi også passe på, at vi ikke helt fjerner erotikken fra hverdagen, for så bliver det hele for kedeligt. Og oftest er grænsen ikke svær at trække. Men mændene skal ikke nøjes med at lytte og tie. De skal lytte og sammen med kvinderne istemme fordømmelse og være med til at sige fra over for folk, der misbruger deres magt og udsætter kvinder for seksuelle overgreb.

LÆS MERE