Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Magnus Heunickes irrationelle dæmonisering af skærme

Når sundhedsminister Magnus Heunicke får Sundhedsstyrelsen til at sætte retningslinjer for børns skærmforbrug, sker det på baggrund af en mavefornemmelse – ikke solid forskningsbaseret viden. Det er et skråplan.

Undersøgelser viser, at børn og unge med et gennemsnitligt forbrug af skærme trives bedst, mens både et lavt og et højt forbrug er associeret med dårlig trivsel. Forskerne ved dog ikke, hvorfor det er sådan. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Nogle gange forbløffes man over rækkevidden af emner, som åbenbart er blevet en sag for staten og det politiske system. Hvad der tidligere helt og holdent var en privatsag, er i dag genstand for politisk debat og regulering.

Det er naturligvis kun reguleringen, der er et problem. At politikere har holdninger til det meste, er der som sådan ikke noget galt med. Men man må være på vagt, når de også vil blande sig, ensrette og moralisere – og da især, hvis deres fundament for at gøre det er tyndt og usikkert.

Sådan er det desværre med sundhedsminister Magnus Heunickes nyeste tiltag: Han har bedt Sundhedsstyrelsen om at udarbejde statslige råd og retningslinjer for børns forbrug af Ipads, computere og smartphones, selvom der ikke er videnskabeligt belæg for, at skærme skader børns udvikling.

Der er ingen tvivl om, at nutidens børn og unge bruger langt mere tid foran skærmene end tidligere. Næsten hver tredje 15-årige pige bruger sociale medier mindst fire timer hver dag, mens mere end hver tredje 15-årige dreng spiller computer mindst fire timer hver dag i weekenderne, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Hvad det øgede forbrug af skærme har af konsekvenser for børnene, kan sagkundskaben til gengæld ikke sige noget om.

Ifølge Stine Liv Johansen, som er formand for Medierådet for Børn og Unge og samtidig forsker i børns medieforbrug på Aarhus Universitet, findes der ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at børns skærmforbrug er skadeligt. Tværtimod viser undersøgelser, at børn og unge med et gennemsnitligt forbrug af skærme trives bedst, mens både et lavt og et højt forbrug er associeret med dårlig trivsel. Forskerne ved dog ikke, hvorfor det er sådan.

Da WHO tidligere i år præsenterede sine anbefalinger til børns skærmforbrug, gjorde organisationen samtidig opmærksom på, at der er meget lav videnskabelig evidens for, at skærme i sig selv har en betydning for børns helbred.

Også Jon Kristian Lange, seniorrådgiver i Red Barnet og ekspert i digitale medier, advarer mod den irrationelle dæmonisering af skærmene.

Det omfattende skærmforbrug er et nyt fænomen. For blot ti år siden havde det ikke samme omfang som i dag – for slet ikke at sige, da forældregenerationen selv var børn. Det er såre menneskeligt at være på vagt over for det nye, ligesom det er naturligt, at mange forældre er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til skærmene, når de nu ikke selv er vokset op med dem. Men det gør det kun endnu mere vigtigt at slå koldt vand i blodet og besinde sig på fakta.

Det betyder naturligvis ikke, at vi som forældre blot skal være ligeglade. Det er ikke ligegyldigt, hvad børnene og de unge foretager sig på skærmene, og derfor bør vi følge med i deres digitale liv, tale med dem og lære dem at forholde sig kritisk til deres eget forbrug og til de forskellige medier. Skærmene bør heller ikke stå i vejen for motion og sociale aktiviteter.

Spørgsmålet er blot, om det er noget, vi hver især som forældre skal tage stilling til – eller om vi bør indføre statslige råd og retningslinjer? Som borgerlig-liberal med respekt for familiens autonomi og friheden til forskellighed må man advare imod det sidste.

AMALIE LYHNE