Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Macron slukker ingen brande ved at dele forældede billeder af regnskov i flammer

Overfladisk alarmisme og tåbelig, personorienteret polemik mellem Emmanuel Macron og Jair Bolsonaro skygger for en ordentlig global samtale om risikoen ved at fælde regnskov i Amazonas.

Regnskov i brand. Dette billede er taget tæt på Humaita i Brasiliens Amazonas-delstat 17. August 2019. Foto: Ueslei Marcelino/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Ueslei Marcelino

Billeder af den brasilianske regnskov i flammer går verden rundt for øjeblikket. Der er bestemt grund til at være bekymret over, at skovbrandene er taget til i forhold til sidste år, men vi skal passe på, at vi ikke mister vigtige nuancer, når vi reagerer.

Vi skal fx være sikre på, at de billeder, som vi deler på sociale medier, faktisk viser, hvad de påstår. New York Times har gennemgået, hvordan både fodboldspillere, Hollywood-stjerner og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har delt dramatiske billeder, som slet ikke viser aktuelle brande i Brasilien.

Det billede, som Frankrigs præsident deler her, er ifølge New York Times taget af en fotograf, som døde i 2003:

Vi skal også huske på, at metaforen om regnskoven som »verdens lunge« kan føre til en forkert opfattelse af, at træerne i Amazonas står og støvsuger atmosfæren for kuldioxid. Som flere danske eksperter har påpeget, har en moden regnskov et stort set neutralt regnskab af ilt og CO2.

Det hører også med til billedet, at der tidligere har været langt flere skovbrande i Brasilien, og at satelitbilleder viser, at de nuværende brande mest sker på områder, der tidligere er blevet ryddet for at skabe plads til landbrugsjord. Nogle af skovområderne var altså allerede gået tabt.

Når det er sagt, må vi naturligvis ikke underspille betydningen af skovfældning og skovbrande. Det frigiver kuldioxid til atmosfæren, når store skovområder går op i røg, og det er ikke lige, hvad vi har brug for, når hele verden taler om at rejse ny skov for at få træerne til at optage kuldioxid i deres vækstfase. En ny IPCC-specialrapport om klima og brug af land udpeger skovrejsning som det område med størst potentiale for reduktion af atmosfærisk CO2. Det kan også være en økologisk katastrofe, hvis skovrydning i Amazonas tager til, og plante- og dyreliv forsvinder.

Brasiliens nye præsident, Jair Bolsonaro, er desværre slået ind på en kurs, som truer landets beskyttede regnskovsarealer. Siden han kom til, har den brasilianske del af regnskoven mistet mere end 3.000 kvadratkilometer skovområde – hvilket er 39 procent mere end samme periode året før. Den øgede skovrydning kan være en forklaring på, at der i år også er flere brande end sidste år.

Vi må gøre, hvad vi kan, for at påvirke Bolsonaro og Brasilien i en heldigere retning. Det er bare ikke nogen hjælp i den forbindelse, hvis vi baserer samtalen på overfladisk alarmisme. Det hjælper heller ikke, når Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, lader sig provokere af Bolsonaros populistiske platheder. Senest har de to udvekslet spydigheder som reaktion på, at Bolsonaro gjorde grin med, at Macrons hustru er noget ældre end den franske præsident.

Hvis G7-lederne virkelig ville have hul igennem til Brasiliens præsident, kunne de have inviteret ham til deres møde i Frankrig. Det gjorde de ikke, og Bolsonaro kunne bagefter vredt sige nej til at tage imod 150 millioner kr. fra G7-landene som hjælp til at bremse brandene. Vi skal undgå en global samtale, hvor det bliver for nemt for en leder som Bolsonaro at anklage rige, vestlige lande for egoisme og neokolonialisme. Sagen er jo, at Bolsonaro har en pointe, når han siger, at G7-landenes 150 millioner kr. også kunne gå til skovrejsning i Europa eller USA.

Tag bare vores eget kongerige: I dag er ca. 14,5 pct. af Danmarks areal dækket af skov. Det er ikke meget i forhold til Brasilien, som ifølge de seneste tal fra Verdensbanken har et skovdække på 58,9 pct. Vi skal absolut hjælpe til med at beskytte skovene i Amazonas, men det skal ikke afholde os fra selv at komme i gang med at plante skov.

PIERRE COLLIGNON