Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lys over blekingegade

Det seneste halve år har bragt nye oplysninger frem om Blekingegadebandens hærgen i 1980erne, hvor PFLPs danske forbrydercelle plyndrede og slutteligt dræbte en politimand for at finansiere den palæstinensiske terrororganisation.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Senest har en af kriminalpolitifolkene, der i begyndelsen af 1988 deltog i undersøgelsen af Blekingegadebandens røveri i Daells Varehus, fortalt, at han og hans kolleger blev nægtet adgang til oplysninger, som meget tænkeligt kunne have forhindret, at det efterfølgende røveri i Købmagergade og drabet på den 22-årige politimand Jesper Egtved Hansen havde fundet sted.

Det er ikke første gang, at offentligheden hører fra politifolk, at de blev standset i jagten på Blekingegadebanden. Offentligheden har allerede i forfatteren Peter Øvig Knudsens og den tidligere kriminalinspektør Poul Moos’ bøger læst, hvordan politiets forsøg på at følge et vigtigt spor fra Lyngby-røveriet i 1983 til Frankrig, tilsyneladende blev standset i Justitsministeriet. Den historie fik ved nytårstid den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen til at bede om en undersøgelse af begivenhederne, som han ikke selv blev informeret om dengang.

Regeringen har hidtil vægret sig ved at sætte en særlig undersøgelse af PETs og Justitsministeriets behandling af Blekingegadebanden i gang, men har blot henvist til, at den såkaldte PET-kommission forventeligt inddrager Blekingegadesagen i sin undersøgelse. Men efter Berlingske Tidendes nye oplysninger har regeringen nu omsider skiftet holdning. Når PET-kommissionen i løbet af i år fremlægger resultatet af sin 10 år lange undersøgelse, vil regeringen iværksætte en særskilt undersøgelse af de dele af Blekingegadesagen, som kommissionen ikke allerede har behandlet.

Blekingegadebandens historie er som andre kontroversielle dele af Danmarks historie vigtige at få frem i lyset. Det, vi hidtil har fået at vide, bestyrker imidlertid mistanken om, at PET og Justitsministeriet dengang i 1980erne foretrak at se gennem fingre med røverierne af grunde, som man endnu kun kan gætte på. Hensyn til udenlandske efterretningskilder kan have spillet ind, eller der kan være tale om, at man ikke ønskede konfrontation med en terrorgruppe som PFLP.

Begivenhederne ligger nu 20 år tilbage i tiden, men interesserer fortsat, netop fordi de efterlader fornemmelsen af, at man helt frem til Murens fald i et eller anden omfang hellere tolererede en gruppe, der udøvede vold, planlagde kidnapning og til sidst dræbte for at støtte terror i Mellemøsten.

Set på 20 års afstand ser det ud, som om myndighederne i 1980erne knap forstod rækkevidden af Blekingegadebandens aktiviteter. Med nutidens forhold til terror ville man næppe have nøjedes med at lade PET overvåge gruppen i ny og næ, og man kan næppe forestille sig, at man ville lade en en sådan gruppe i dag gå frit omkring i et lille årti, indtil drabet i Købmagergade omsider bragte gruppen bag tremmer. Befolkningen har en legitim ret til nu omsider at få at vide, af hvem og hvorfor beslutningerne om Blekingegadebanden blev truffet.