Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Løsladt til terror

»At en ung voldsmand med det karakterblad kan vandre frit rundt strider mod almindelig retsfølelse.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der vil gå en rum tid, før vi kommer os over det chok, som i weekenden ramte Danmark, og før der tegner sig et fuldstændigt billede af, hvad der egentlig skete, hvad motivet var, og hvordan det kunne komme dertil, at tre mennesker døde og fem politibetjente blev såret. Samtidig skal vi være lykkelige for, at det ikke gik værre. Flere kunne være blevet dræbt ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, og begivenhederne ved Synagogen kunne være endt i en massakre. Politiet og efterretningstjenesten skal have ros for en hurtig og effektiv indsats, og vi bør alle sende en tak til den unge vagt ved Københavns Synagoge, Dan Uzan, som natten til søndag betalte den højeste pris.

Læs også: Nyhedsoverblik - Terror i København

Men naturligt nok rejser sig spørgsmål, som myndighederne må søge svar på og drage erfaring af. Først og fremmest: Hvordan kan det lade sig gøre, at en 22-årig mand, som for godt et år siden blev dømt for knivstikkeri, som har en voldskarriere bag sig, som Kriminalforsorgen sendte en »bekymrings-indberetning« om til PET, og som har udtrykt lyst til at kæmpe i Syrien, pludselig kan stå foran et københavnsk forsamlingshus med et skarpladt automatvåben i hånden? Vi gør os ingen illusioner. Terroren er kommet til Danmark. Der er mennesker i vor midte, som aktivt vil bekæmpe frihed og demokrati, og PET kan ikke døgnovervåge hver eneste tosse, som ikke formår at værdsætte værdien af at leve i et frit samfund.

Den ubehagelige sandhed er, at den nu dræbte og formodede 22-årige gerningsmand, Omar Abdel Hamid El-Hussein, nød godt af det retssamfund, som han bogstaveligt ønskede at skyde i sænk. Han var ifølge det oplyste på fri fod, fordi han ventede på en ankesag af sin voldsdom. Det lyder fuldstændig absurd, men det er vigtigt at huske, at i retssamfund som det danske bliver man ikke smidt i et fangehul uden lov og dom. Forløbet rejser imidlertid spørgsmålet, om den dom på to års fængsel, som den 22-årige fik for at stikke en ung mand med en kniv i et S-tog, var for mild, og hvad retssystemet kan gøre for, at domme, ankesager og straf gennemføres hurtigt. At en ung voldsmand med det karakterblad kan vandre frit rundt strider mod almindelig retsfølelse. Hvortil altså kommer, at Kriminalforsorgen i hans tanker og adfærd så tegn på begyndende radikalisering.

Læs også: Jøder i provinsen oplever også mere utryghed

Weekendens begivenheder tegner et velkendt og sørgeligt mønster: Først et angreb på ytringsfriheden i form af et debatmøde, derpå et angreb på jødiske medborgere. Chikanen og overgrebene på danske jøder har, desværre, nået et omfang, hvor man må tale om ren racisme. Nedskydningen foran Synagogen var en enkelt mands værk, men hans motiver og tankesæt er ikke kommet ud af den blå luft. Hadet mod jøder trives alt for godt i nogle miljøer. Det må stoppe. Vi vil ikke finde os i nedgørelse af og vold mod mennesker i Danmark. Det jødiske samfund er en del af det danske samfund. Bryder man sig ikke om det, må man finde et andet land at bosætte sig i. Danmark er et åbent samfund, og vi er et fællesskab. Lad os holde fast i det og lad os drage de sørgelige erfaringer, vi kan, af weekendens begivenheder.