Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Løkkes nye ministre skal hurtigt i arbejde

»Med Kristian Jensen på den vigtige post som finansminister er hans position som kronprins beseglet. Og det er der også brug for, hvis regeringen skal lykkes, og alle de vigtige ambitioner opfyldes. Der ligger masser af arbejde for regeringens fødder.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer sin nye trekløver-regering på Amalienborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

For alle, der gerne ser Danmark op i et højere gear, er der grund til håb i den regering, som Lars Løkke Rasmussen og partilederne fra Liberal Alliance og de Konservative nu har sammensat. De tre partier har udarbejdet et stærkt regeringsgrundlag, og ministerholdet afspejler nogle af de klare satsninger, der skal til for at genskabe væksten i Danmark. Det lover godt, selv om holdet af 22 ministre bærer tydeligt præg af, at enderne var svære at få til at nå sammen, når der skulle være plads til alle, og særlige ønsker om mærkesager og profilering skulle opfyldes i den 22 mand store regering.

Som erhvervsminister kommer Brian Mikkelsen til at stå i spidsen for en række vigtige tiltag, der skal sikre væksten, skabe flere iværksættere, udnytte fordelene ved deleøkonomi og digitalisering, sikre bedre rammevilkår og omstille dansk erhvervsliv til fremtidens vilkår. Sammen med det, som nedsættes for at sikre, at Danmark udnytter de fordele, der ligger i ny teknologi og robotter, er der lagt op til, at solide indtægter til Danmark sættes højt på regeringens dagsorden. Derfor kan det måske undre, at væksten er forsvundet ud af Mikkelsens ministertitel, da det netop er, hvad det handler om.

Posten som minister for offentlig innovation, som Sophie Løhde nu skal udfylde, er vigtigere end den umiddelbart ser ud. Der er et enormt potentiale i at effektivisere den offentlige sektor gennem øget digitalisering, at lægge langt flere opgaver ud i privat konkurrence og forenkle en sektor, der har det med at sande til i regler, kontrol og overflødigt bureaukrati.

På værdipolitikken er der lagt op til en fortsat stram udlændingekurs og hårdere straffe på en række områder. Men samtidig understreges det flere steder i regeringsgrundlaget, at globalisering er godt for Danmark og gør os rigere, at medlemskab af EU er vigtigt for landet, og at det skal være nemmere for virksomhederne at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Danmark lukker sig ikke om sig selv, men regeringen er samtidig realistisk omkring de udfordringer, der er ved at leve i en global verden.

Samtidig er det dog ikke svært at se udfordringerne for den nye regering. Hvordan Dansk Folkeparti vil forholde sig konkret til den nye regerings udspil er fortsat uvist samtidig med, at der givetvis også er lagt op til indre spændinger, når tre forskellige partier skal arbejde sammen. Især Liberal Alliance har sat sig på ministerposter, som rummer modsætninger. Udenrigsminister Anders Samuelsen skal forvalte regeringens EU-positive kurs, og undervisningsminister Merete Riisager skal fortsætte implementeringen af en folkeskolereform, som hun på lange strækninger er imod. Thyra Frank bliver som ældreminister interessant at følge, dog får hun næppe de store beføjelser og økonomiske ressourcer at rykke rundt på.

Her synes de Konservatives ministerposter mindre konfliktfyldte. Justits-, erhvervs- og socialministerierne ligger ideologisk godt til det lille parti, som kan håbe på at rykke lidt længere væk fra spærregrænsen. Endelig ser det ud til, at der i Venstre klogeligt er lagt låg på en potentielt opslidende konflikt om arvefølgen. Med Kristian Jensen på den vigtige post som finansminister er hans position som kronprins beseglet. Og det er der også brug for, hvis regeringen skal lykkes, og alle de vigtige ambitioner opfyldes. Der ligger masser af arbejde for regeringens fødder.