Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Løkke red storm af – men fortiden gør ham sårbar

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved samrådet om kvotekonger onsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Hverken »kvotekonger« eller andre kan købe sig til indflydelse på regeringens politik. Og statsministeren har ikke efter sin egen opfattelse givet urigtige eller ufyldestgørende svar til Folketinget om sin relation til en af de store fiskere i Thyborøn, som er blandt dem, der har støttet Løkkefondens arbejde med udsatte drenge. Statsministre og andre ministre har i øvrigt ret til et privatliv, og skal ikke stå til regnskab for de fester og middagsselskaber, de deltager i, eller hvem de har på besøg i deres private hjem.

Sådan lød statsministerens svar til spørgsmål fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Folketingets fiskeriudvalg onsdag. Løkkes og dermed regeringens fiskeripolitik har ikke været styret af »kvotekonger,« lige så lidt som Dansk Metal og 3F via deres bidrag til Løkkefonden har haft indflydelse på eksempelvis regeringens trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

Spørgsmålene afslørede ingen »rygende pistol,« der påviste en direkte sammenhæng mellem regeringens fiskeripolitik og statsministerens relationer til fiskere i Thyborøn. Løkkes forklaring på bekendtskabet med en »kvotekonge« i Thyborøn var klar, også selv om Løkke afviste at svare på, om pågældende har besøgt Løkke på Marienborg. For også statsministre har ret til privatliv.

Når det alligevel til en vis grad er lykkedes oppositionen, trods fraværet af dokumentation, at skabe tvivl om Løkkes hæderlighed, skal årsagen naturligvis søges i de sager om Løkkes forhold til dyre flyrejser og påklædning for medlemmernes penge, der var tæt på at vælte ham som partiformand. Netop den fortid stiller større krav til Løkkes håndtering af sine private forhold end ellers, og dér har statsministerens dømmekraft svigtet. Dertil kommer den nu tidligere fiskeriminister Esben Lunde Larsens forsøg på at skjule for Folketinget, hvordan man kunne undgå koncentrationen af fiskekvoter på få hænder. Det forløb blev afsløret i denne avis, og fik statsministeren til at flytte fiskeriområdet til en anden minister. Alligevel er Lars Løkke Rasmussen et let bytte for en hyklerisk opposition.

Netop Socialdemokratiet har haft en årtier lang tradition for at lade fagbevægelsens interesser være styrende for partiets politik. Det er stadig sådan, at også virksomheder via støtte til partiets erhvervsklubber kan købe sig adgang til møder med partiledelsen og et let traktement. I Enhedslisten sidder folk, der som medlem af DKP var betalt og styret af Moskva, og som deltog på »dannelsesrejser« i DDR. Hvis man ville bruge oppositionens metoder, kunne man antyde, at både socialdemokrater og vigtige personer i Enhedslisten er for salg til dem, der betaler. Men den form for personlig mistænkeliggørelse er gift for folkestyret og i øvrigt vrøvl.

Som hidtil er det op til Dansk Folkeparti, om statsministeren kan blive. Mon ikke tiden er inde til at overveje i Dansk Folkepartis ledelse, om den sag skal styres af partiets fiskeriordfører, Ib Poulsen, der selv har fiskeriinteresser, eller om sagens fakta skal spille en rolle.