Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Liv i Sjælland

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I ugens løb har vi i en række reportager i Berlingske kunnet læse, hvor skidt det står til på Sjælland – kun en times kørsel fra København. I Slagelse Kommune er ledigheden større end i andre byer, og en stor del af de unge får aldrig en uddannelse. Andelen af borgere på overførselsindkomster er uforholdsmæssig høj. Ligesom i Odense og København er der i Slagelse »udsatte boligområder« med mange indvandrere, som aldrig er kommet ud på arbejdsmarkedet. Desuden kniber det med iværksætteriet og evnen til at skabe nye arbejdspladser. Mange industrier lukkede under finanskrisen. Store dele af Sjælland er på vej ind i en ond cirkel. Udkants-Danmark begynder, når vi passerer Roskilde, Ringsted og Køge.

Den berettigede fokus på Sjællands problemer bør imidlertid ikke betyde, at man stigmatiserer hele landsdelen som et sted, hvor mennesker ikke kan bo og trives. For det er der masser af sjællændere, der gør. Det er ikke nyt, at sjællændere i høj grad pendler til hovedstadsområdet for at komme på arbejde. Der er ikke så mange private arbejdspladser uden for hovedstaden. Men mulighederne for pendling bliver stadigt bedre. Togforbindelserne mellem de sjællandske købstæder og København opgraderes i disse år med nye spor, elektrificering og nyt materiel. Det eksisterende motorvejnet udbygges for at undgå køer. Men en yderligere udbygning af infrastrukturen på Sjælland kan bidrage til at vende udviklingen. I Næstved, Slagelse og Kalundborg lobbyer borgmestrene for en tværgående motorvej, der binder de større byer på Vestsjælland sammen. Dem bør landspolitikerne lytte til. En sådan motorvej er nok så nødvendig, som det i sin tid var at bygge motorveje fra Aalborg til Hjørring, Hirtshals og Frederikshavn. Det er også helt nødvendigt at forbedre den digitale infrastruktur på Sjælland. I adskilllige områder – f.eks. i Odsherred – fungerer internettet dårligt. Bedre bredbånd er løsningen. Kan den ikke gennemføres på kommercielle vilkår, må det offentlige træde til.

Derimod er der ingen grund til at tro, at særlig ekstraordinær statslig støtte til virksomhedsudvikling på Sjælland betaler sig. Det vigtigste er at bakke op om de virksomheder, som er tilbage. Alligevel ser vi sjællandske kommuner forbyde udbygning af svinefarme, så Danish Crown-slagteriet i Ringsted kan få et eksistensgrundlag. Den tilbageværende sjællandske industri må også slås med landets højeste elpriser. Desuden lider de sjællandske virksomheder under mangel på kvalificeret arbejdskraft. Grundlæggende er det sjællænderne selv, der skal puste nyt liv i Sjælland.

Det begynder med at være stolt af den egn, hvor man lever, og fremhæve dens fordele, som lollikkerne gjorde for nylig med »Lolland Lovestorm«, da Nakskov blev hængt ud i TV som et arnested for social deroute. Det er også muligt at hanke op i de mange unge uden uddannelse med en ekstraordinær indsats. De vil jo gerne. Mangler ideerne, kan Sjælland hente inspiration i udlandet. Wales var engang en udørk af lukkede kulminer. I dag fremstår Cardiff og Swansea som dynamiske byer med veludbyggede uddannelsesinstitutioner og højteknologiske virksomheder. Hvorfor skulle det ikke også blive muligt i Næstved, Slagelse og Kalundborg?