Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Villy-effekten breder sig

Historiske ændringer af sammensætningen i det danske hold i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentsvalget 2009 blev trods en valgkamp absolut i det nationale slæbespor og uden meget europæisk vingesus alligevel en milepæl i Danmarks 37-årige parforhold med EU. Valgresultatet rummer to kraftige tendenser.

For det første en afsmittende effekt fra de øjeblikkelige nationale politiske strømpile. Villy Søvndal og SF kan notere en valgsejr nu også på europæiske plan med Margrete Auken som bannerfører.

For det andet rykker valget til Europa-Parlamentet 2009 ikke afgørende på forholdet mellem EU-tilhængere og EU-skeptikere på det danske hold, men Junibevægelsen er udraderet og Dansk Folkeparti indtager den EU-kritiske førerrolle.

Dansk Folkepartis bannerfører, Morten Messerschmidt, er lykkedes med en flot valgsejr. Folkebevægelsen mod EU og Søren Søndergaard er nu med et enkelt medlem alene om uden for partierne at tegne den gamle danske EU-modstand fra de såkaldte folkelige bevægelser. Det er et godt tegn, at varetagelsen af EU-kritikken nu efterhånden bliver integreret i det politiske landskab, som vi kender fra Folketinget.

Resultatet for de store gamle partier, S, V og K gik som forventet. Socialdemokraterne må notere en tilbagegang men er utvivlsomt mere end lettede over resultatet alligevel.

Den unge spidskandidat, Dan Jørgensen, kunne ikke hamle op med Nyrup-effekten fra parlamentsvalget i 2004, hvor den forhenværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, med et enormt personligt stemmetal trak fire andre parlamentsmedlemmer med ind.

For V og K må resultatet betegnes som tilfredsstillende uden at være prangende med Venstres tidligere politiske ordfører, Jens Rohde, og den tidligere konservative vicestatsminister, Bendt Bendtsen, i spidsen.

Lige som Junibevægelsens farvel til parlamentet er historisk, så er det også historisk, at Det radikale Venstre er ude af parlamentet ved dette valg. Efter i denne valgkamp at have overtaget rollen som Danmarks mest Europa-begejstrede parti, så må man konstatere, at også når det gælder europæisk politik er de radikale i søgang hos vælgerne for tiden.

Valgkampen også denne gang kom i al for høj grad til at bære karakter af et ”Danmark mod alle de andre” forhold, hvor vi bestemt mener at have meget at lære alle de andre i EU og måske mindre at tage ved lære af selv den anden vej. Valgdeltagelsen er stadig under lavmålet i forhold til vores nationale valg.

Vælgerinteressen er ikke i kraftig vækst parallelt med noget, der bare ligner væksten i omfanget af væksten i den EU—lovgivning, som tegner sig for mere end 70 % af den danske lovgivning nu.

Hvis man nu skal tro de mange vælgerløfter under valgkampen fra alle partierne, så har vi i går sendt 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som vil kæmpe vildt og inderligt for at fremføre danske synspunkter i den europæiske debat, og som vil lægge afgørende vægt på at bevare kontakten til de danske vælgere og deltage langt mere aktivt i den danske politiske debat, end vi har set det tidligere.

Har vi hørt det før? Ja. Men lad os tro på, at noget lykkes denne gang, og at vi frem til næste Europa-Parlamentsvalg om 5 år kan sige, at vi ser langt mere til resultaterne af indsatsen.