Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Valg - er det virkelig det, I vil?

»Som land har vi hverken tid eller råd til at have en regering, som er handlingslammet i flere måneder.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange kigger i disse uger med stor undren, måske endda med foragt, på dansk politik. Er det en børnehave? Er der ikke en voksen til stede? lyder de hånlige kommentarer. Fronterne i den blå blok er nu trukket så hårdt op, at det ikke er utænkeligt, at den fastlåste situation ender med et valg i efteråret. Kun 15 måneder efter det seneste. Det virker udefra både tåbeligt og unødvendigt at kaste landet ud i en valgkamp, hvor de borgerlige partier må bruge det meste af tiden på at skændes om, hvem der havde ansvaret for, at det nåede dertil.

De forhandlinger, som skal i gang om regeringens 2025-plan, er både komplicerede og kræver, at alle partier bøjer sig og finder kompromiser. Det er svære emner, der er på dagsorden – pensionsalder, SU, udlændinge, skat og meget mere. At partierne skulle være parat til at indgå store forlig om de emner, mens alle andre går rundt og taler om valg og valgkamp, er svært at forestille sig.

Derfor er der brug for hurtigt at få afklaret, om den hårdknude, som diskussionen om topskatten er havnet i, kan løses op. Først når det er på plads, vil forhandlingerne kunne foregå på en rimelig måde. Med Liberal Alliances ultimative krav og dansk Folkepartis ultimative afvisning kan man frygte, at det nødvendige mentale forhandlingsrum ikke længere eksisterer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen må invitere de tre øvrige borgerlige partiledere ind i et lukket rum, kigge dem dybt i øjnene og spørge: Er det virkelig det, I vil? Mener I virkelig, at der skal udskrives et folketingsvalg så kort tid efter det seneste med alle de risici, det indebærer? Hvis der ikke i forvejen er politikerlede i Danmark, så er et valg nu – på et for almindelige mennesker helt uforståeligt grundlag – selve opskriften på det. De partier, som har bragt den smalle Venstre-regering til magten, bliver nødt til at vise, at de også kan løfte ansvaret med at få den ud af den nuværende krise. Alt andet vil formentlig blive straffet på valgdagen.

For Liberal Alliance, der har udløst krisen, gælder, at partiet heller ikke har nogen chance for at få sine ønskede topskattelettelser igennem efter et valg. Hverken med en ny rød regering eller med en blå, så længe Dansk Folkeparti sidder på de afgørende borgerlige mandater. Og det må man formode, at partiet også gør efter et valg.

Uanset hvem der må kravle ned fra det ultimative træ, de er kravlet op i, kan de trøste sig med, at to et halvt år, som er, hvad der er tilbage af den ordinære valgperiode, er meget lang tid i politik, og at vælgernes politiske hukommelse er kort. Ydmygelsen vil være stor, men kortvarig.

Til gengæld vil de klatrende i nedadgående retning på denne plads og mange andre steder i det borgerlige Danmark kunne høste ros for at udvise ansvarlighed og omtanke. Danmark står i en alvorlig vækstkrise og midt i en usikker international situation. Som land har vi hverken tid eller råd til at have en regering, som er handlingslammet i flere måneder. Den plan for Danmark frem til 2025, som er langt fremme, indeholder så mange positive elementer, at den burde kunne være grundlag for et blåt forlig. Et valg kan betyde, at de blå partier ikke får chancen igen – foreløbig.